Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
skjønt de helst ikke skulde holde sig tilbage fra et Arbeide,
som de kunne udføre, og som ved at komme i almindelig An-
vendelse vilde sikkre dem og deres opvoxende Ungdom en god
Leilighed til Fortjeneste baade Sommer og Efteraar og i en
ganske væsentlig Grad vilde bidrage til at forøge Mælk- og
Kjødfrembringelsen, saa at det blev dem mindre umuligt, end
det nu ofte er Tilfældet, at erholde Mælk, som ellers nødig
skulde mangle i nogen Husholdning1. Det gaaer her, som
overalt, at Arbeiderens Stilling staaer og falder med Agerbru-
gets Udvikling.
En Indvending møder Rodfrugtavlen, at den egentlig ikke
er saa nødvendig, da vi tilsidst ikke mangle Foder til Krea-
turerne om Vinteren, og dette er for saavidt rigtigt, naar man
dertil tor og vil anvende den indavlede Sæd, som Tilfældet er
og længe har været i Fedeegnene i Jylland, eller som det ret
godt begynder at finde Indgang paa alle bedre drevne Gaarde
paa øerne. Men Kjernefoderet er et kostbart Foder, som in-
genlunde altid betales nmiddelbart af Kreaturerne i Kjød eller i
Mælkerifrembringelser. Her træde Rodfrugterne til som et vær-
difuldt Hjælpemiddel, de kunne ikke erstatte Kjernefodringen,
da de i Forbindelse med Halm alene vilde være et tarveligt og
lidet indbringende Foder, og først i Forbindelse med et kraf-
tigere Foder, som Kjerne og Oliekager, tjene de paa en heldig
og fordelagtig Maade til at udfylde hinanden. Rodfrugtavlen
vil navnlig, hvor Kjernefodringen er bleven en Fornødenhed,
vise sig som en værdifuld Erstatning for den stedse mere af-
tagende Heavl.
Trangen til et Hjælpefoder om Vinteren kan heller ikke
bedre godtgjøres end ved den stærke Vedhængen ved Høavlen paa
vor Agerjord, som vi træffe næsten overalt, uden Hensyn til denne
Afgrødes store Kostbarhed. Det er sædvanlig første Aars Kløver-
mark, der offres til Heavl, og som ofte giver et altfor ringe Ud-
bytte i Forhold til Jordens egentlige Frembringelsesevne, og
imidlertid henvises Kreaturerne til andet og tredie Aars Klø-
veren eller Græsmarkerne, der foretrækkes til Græsning, som
oftest fordi de vilde give et altfor tarveligt Udbytte til