Det danske Landbrug
og dets Fremtid

75 Slæt. Herved lider man først det Tab, at man nyder Udbyt- tet af en Mark i den ufordelagtigste Tilstand, idet Høet nød- vendigvis i Ernæringsværd maa staae tilbage og ved en mindre fuldkommen Indhøstning ofte staaer meget tilbage for det friske Græs. Dernæst vilde Kvæget paa en rigeligere Som- mergræsning ikke alene strax give et bedre Udbytte, men og- saa desto bedre være istand til at betale Vinterfoderet, naar dette ellers kan tilveiebringes i tilstrækkelig Mængde og af fornøden Godhed. Det er Erkjendelsen heraf, der har givet Agronomer Anledning til at udtale, at et Lands Høavl paa Agerjorden er en Prøve paa dets Agerbrugs Udvikling, saaat en udbredt Høavl kun tyder paa et lidet udviklet Agerbrug. Der gives af Rodfrugter et stort Udvalg, endog flere, i botanisk Henseende helt forskjellige Slags som Turpnis, Eun- kelroer, Gulerødder o. s. v., og som kun have det tilfælles, at de udvikle en saftfuld kjødet Rodknol, der afgiver et sundt og nærende Kreaturfoder, og indenfor de enkelte Slægter gives der endda mangfoldige Arter og Afarter, der vistnok for en stor Del kunne erstatte hinanden, men hvoraf det dog bliver den enkelte Jordbrugers Sag forst at benytte de sædvanligste Sorter og kun forsøgsvis ved Siden heraf at anbringe en eller anden dermed beslægtet Sort forat erfare, hvilke Sorter der passe bedst for de stedegne Forhold. Som almindelig Regel gjælder det, at de dybtgaaende langagtige Rodfrugter kræve en dyb Muldjord eller Mosejord til at voxe i og at saaes paa Stedet, medens de kugleformede Rodfrugter, der udvikle sig næsten ovenfor Jorden, passe til de sværere Jorder og kunne' taale at udplantes, hvad der kan være af megen Nytte, for at vinde Tid til at give Jorden den fornødne Rensning forinden. De forskjelligartede Rodfrugter benyttes sædvanlig i Fællesskab, hvorved Arbeidet bedre fordeles i Marken, og et ligeligere Ud- bytte sikkres, foruden at de hensigtsmæssigt afløse hinanden ved Fodringen. — Forøvrigt henvises til de ikke faa gode Vei- ledninger i Rodfrugtavl, hvormed vor Bogverden i de senere Aar er beriget, saavel i særskilte Smaaskrifter, som i for- skjellige Afhandlinger i Agerdyrkningstidenderne.