Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Jeg har allerede nævnet i Forbindelse med Rodfrugt-
avlen Brugen af kunstig Gjødning. Sammenhængen mellem
disse to saa uensartede Gjenstande er følgende: Det er ikke,
som om Rodfrugterne fremfor andre Afgrøder ynde kunstig
Gjødning; men dels er Forraadet paa Staldgjodning som oftest
ikke meget rigeligt, saa at dette snart hører op, naar Talen
er om en udvidet Gjødskning, dels bliver Eodfrugtavlen paa
Grund af den omhyggelige Bearbeidning afJorden, den større
Rensning under Væxten, som Rodfrugterne kræve, utaalelig og
for lidet lønnende, naar disse to Betingelser ikke opfyldes.
De kunstige Gjødninger have derhos sædvanlig det Fortrin, at
de ere lettere opløselige, hurtigere tilgængelige for Planterne
end Staldgjødningen og derfor ere fortrinlig skikkede til at
fremme de fine og hurtigvoxende Roeplanters Væxt i den unge
Alder, og den kraftige Væxt afgiver tillige det sikkreste Værn
mod skadelige Insecter og andre Farer fra den omgivende
Natur. Hertil kommer, at Rodfrugter kunne taale næsten
enhver Gødningsmængde, medens Kornsorterne ved en over-
dreven Gjedskning let frembringe en for geil Halm- og Blad-
væxt paa Kjernens Bekostning. Dette frister til Benyttelsen
af fremmed Gjødning til denne Afgrøde i høiere Grad end
ellers. Det kunde ellers synes paafaldende, at man samtidig
med en forøget Fodring, som Rodfrugtdyrkningen dog altid
forudsætter, tillige søger Tilførsel af Gjodning udefra. I
denne Henseende er der een Gang ingen Nøisomhed; den,
som først har erfaret Fordelene ved at tage Afgrøder af vel-
gjødet Jord, fristes kun endmere til at forøge Gjødnings-
mængden. Det turde derfor være en ikke ganske paalidelig
Trøst, som man undertiden seer fremsat, at Brugen af kun-
stig Gjodning kun skal være et Middel til at bringe en Gaards
Jorder i Kraft, saa at den da igjen kan leve for egen Heg-
ning, fordi den i saa Fald selv kan frembringe saa meget
mere Gjodning. Erfaring taler ikke herfor, den tyder meget
mere paa, at Brugen af kunstig Gjødning voxer med Jordens
Culturtrin, og der er een Omstændighed herved, som ikke skal
oversees, at netop de bedst drevne Jorder, baade med Hensyn