Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
80 er en Anvendelse af Pengene, som ikke saaledes falder i Land- mandens Smag, som naar han kjøber sig nye Kreaturer, som han daglig har for Die, og hvis Udvikling han stadig kan følge. Ved Brugen af fremmede Gjødninger er det derfor et ganske naturligt Spørgsmaal, hvorlidt man kan noies med; men heri ligger netop en Fare. Jo mindre Jorden er i en fuldkommen Culturstand, desto mindre vil den kunne drage Nytte af et ringe Kvantum G-jødning, og overhovedet er det lettere at faae et tilfredsstillende Udbytte af en vis Gjødnings- mængde, naar den anvendes paa et mindre end paa et større Areal. Jeg antager saaledes, at man som oftest med større Fordel vilde anvende 4 end 3 Ctnr. Bengjødning paa 1 Td. Land som en Hjælpegjødning eller 8—10 Ctnr. hellere end 6 Ctnr., hvor man vil anvende den som en fuldstændig Gjød- ning istedetfor Staldgjødning, og selv med det største Kvantum behøver Virkningen ikke at være større end den, man tør vente sig af en GTjødskning med animalsk Gjodning, for dog meget vel at kunne maale sig i Prisbillighed med Staldgjød- ningen. Sædvanlig bruges Hjælpegjødningen bedst til Ud- læget, for at give kraftige Græsgange, og Udbyttet er her uden Tvivl større, end det kan skjonnes med diet, da Ben- gjødningen sandsynligvis gjør den samme Græsmængde mere nærende for Kreaturerne, end naar Marken ikke har faaet Til- skud af Gjødning. Man har ofte iagttaget, hvor kun en Del af en Mark er gjødet med Bengjodning, at Kreaturerne i fri Tilstand strax søge til denne Del af Marken og holde sig dertil. Overhovedet er det Grønfoderet, Kreaturfoderet, hvortil Hjælpegjødningen ret viser sig lønnende; dette gjælder ikke mindre for Sommergræsningen end for Vinterfoderet, Rod- frugterne, som vi tidligere have omtalt. Man hører ofte Jordbrugerne sige, at de nok kunne give deres Besætning et godt Vinterfoder; men Vanskeligheden bliver at skaffe en god Sommerfodring tilveie. Denne Klage er tilvisse sand og betydningsfuld, og den viser, hvor over- ordentligt det hele Spørgsmaal om en rigeligere og ligeligere Forpleining af Kreaturerne griber ind i vort hele Jordbrug.