Undersøgelse Af Vandbevægelsernes Forhold Til Temperaturfordelingen I Atlanterhavet

9 En saaledes nordfra kommende erstattende Bevægelse vil ifølge Rotationens Virksomhed have Tilbøielighed til at afvige imod Vest fra sin Retning, og det turde da vel tilskrives dette Forhold i Forbindelse med en mindre Saltholdighed og Vægtfylde i Vandmassen som Følge af betydelige Bort- smeltninger af lismasser udfor Newfoundland, at der i Fig. 10 og Fig. 2 viser sig kolde Vandmasser i selve Overfladen af Havet over Landgrundene udenfor Amerikas Kyst,, der hindre den æqvatoriale Strømning fra at berøre selve Kysten. I de større Dybder i Oceanet, hvor Vandmassen med en Temperatur af 3 å 4 0 ellers ifølge sin Varmegrad maatte høre hjemme, synes den erstattende Masse at fortsætte sin Bevægelse ned til Passatbelterne endog forbi Cap Roque, idet Varmegrændsen 3° saavel i Fig. 4 som i en Deel af Fig. 8 ligger betydeligt dybere end sydligere i Havet i Fig. 5. Medens Varmegrændserne 3 0 og 4 0 saaledes turde antyde Dybden, hvori denne erstattende Vandmasse bevæger sig, er det ikke rimeligt, at Bevægelsen netop skulde have lige Mægtighed med Vandlaget imellem Grændserne; den maatte vel snarere antages at have mindre Mægtighed, men tillige samtidigt ved Frik- tionens Virkning at meddele saavel en nærmest overliggende som en nærmest underliggende Vandmasse, der maaske begge naae ud over de to Varmegrændser, en svagere, henholdsviis opad og nedad aftagende Hasti o-hed. En saadan Forplantning af Bevægelsen saavel opad som nedad turde vel da igjen, forsaavidt Forplantningen ikke hindres ved andre Strømninger, antages at finde sin Begrændsning ved den daglige Tidevandsbevægelses Virksomhed, saasnart denne og Friktionens Virksomhed blive af lige Betydning, og tilsvarende Forhold turde vel endvidere antages at finde Sted allevegne i det frie Ocean i Vandlag nærmest Overfladebevægelser og erstattende Bevægelser, og at virke hen til Regelmæssighed i Temperatur- fordelingen i disse Lag. De dybere Dele af Havet, der ligge under Varmegrændsen 3 °, synes saaledes ikke at berøres væsenligt af de ved Vindene skabte Kredsløbsbevægelser, og den forholdsviis meget eensformige og af den overliggende Masses Varmegrad uafhængige Temperaturfordeling, der viser sig overalt i Atlanterhavet i disse Dybder, turde da i det Hele afhænge af andre Love. Den store Eensformighed i Temperaturens Fordeling under Varmegrændsen 30 turde vel væsenligt skyldes den saavel her som ogsaa i den overliggende Vandmasse allevegne virksomme daglige Tidevandsbevægelse, medens der dog ogsaa kunde være andre Bevægelser medvirkende, der skyldtes Uligheder i det Tryk, hvorfor Vand- massen er udsat, enten som Følge af Differentser i Luftens Tryk paa Vandspeilet, eller som Følge af Differentser i Vandspeilets Høide, idet enhver Ulighed i Trykket vilde føles heelt ned til Havets Bund. Differentser i Vandspeilets Høide vilde nemlig opstaae som en direkte Følge af forbigaaende eller ved- varende Lufttryks diff er ents er, men de kunde ogsaa indirekte flyde af Lufttryksdifferentseme ved Virk- ninger af de dem ledsagende Vinde, og saavel Fordampning og Nedslag som Afløb fra Fastlandene kunde ligeledes indvirke paa Høiden. Vand med en Temperatur under 0° tilhører lishavene og skyldes navnlig det store Forbrug af Varme ved lismassernes Bortsmeltning. I det nordlige Atlanterhav, hvor de polare Strømme mødes med en mægtig æqvatorial Strøm, er dennes Varmemængde saa stor, at de polare Vandmasser efter lismassernes Bortsmeltning endog opvarmes til en Temperatur af 3 å 4 °, og en Temperatur under 00 viser sig derfor ikke her; kun i Havets Overflade nærmest under Land ved Cap Farvel og Grønlands Sydvestkyst kan en erstattende Vandbevægelse, fremkaldt ved Vindens Virkninger i Baffinsbugten og Davisstrædet, medføre stærkt afkølet Vand og lismasser fra Grønlandsstrømmen, ligesom Labrador- strømmen kan medføre lignende Forhold nærmest under Newfoundland. I det norske Hav viser sig derimod allerede ved Færøsundene i ringe Dybde under Overfladen en Temperatur af 0°, hidrørende fra at det norske Hav foruden fra det varme Atlanterhav tillige modtager erstattende Vandmasser fra det iisførende Grønlandshav. I det sydlige Atlanterhav viser der sig ligeledes Vand med en Temperatur under 0° i Dybderne ved Amerikas Kyst op forbi La Plata Mundingen, hvad der turde bringes i For- bindelse med en erstattende Vandbevægelse nede fra det sydlige lishav. Temperaturfordelingen i det atlantiske Ocean synes saaledes at staae i nøie Forhold til mæg- tige Bevægelser eller Strømninger i Oceanet, der skyldes Vindene, og der bestaae deels af en ved Vinden fremkaldt Overfladebevægelse, som naaer ned til 50 å 350 Favnes Dybde, deels af tilsvarende