Undersøgelse Af Vandbevægelsernes Forhold Til Temperaturfordelingen I Atlanterhavet

8 den fra samtlige Vinde i Tidernes Løb modtagne og stadigt vedligeholdte Bevægelsesmængde. En saadan i Tidernes Løb opstaaet constant Omløbstid vilde da ikke kunne lide Forandringer ved mindre aarlige Svingninger i Vindenes Virksomhed, der i det frie Ocean kun kunde gjøre sig gjældende i Bevægelsens øverste Deel; en aarlig Variation i Bevægelsesmængden i denne øverste Deel maatte vel derimod antages at føre til aarlige Strømbølger, analoge med de daglige Tidevandsbølger, og maaske ligesom disse ledsagede med kjendelige Forandringer i Vandspeilets Høide, hvor Farvandet er snevert i Forhold til Massen, der er i Bevægelse. Samtidigt med en saadan til Passatbelterne tilbagevendende Overfladebevægelse vil imidlertid en anden Deel af den æqvatoriale Strømning saavel ifølge sin egen Bevægelsesretning som ifølge Vind- retningerne føres nordligere op i Atlanterhavet i Retningen af de britiske Øer og Island, og den vilde ligeledes her ifølge Vandmassens høie Varmegrad bevæge sig i Overfladen af Havet. Idet Passatbelterne maatte antages at modtage en erstattende Vandmasse fra det nordlige Atlanterhav, hvis Størrelse, for- saavidt der sees bort fra Betydningen af Fordampning og Nedslag, netop svarede til den æqvatoriale Strøms samlede Vandføring, blev det sandsynligt, at igjen noget af den Vandmasse, der førtes op til nordligere Dele af Havet, ved en Medvirkning af de over imod Europa forekommende nordvestlige Vinde vendte tilbage til Passatbelterne nærmest Afrikakysten. Denne Masse maatte imidlertid ifølge den Afkøling, den har lidt ved at passere det nordligere Farvand, snart synke nedad i Havet for at træffe Vandlag med lige Varmegrad og Vægtfylde, og en Antydning af et saadant Forhold synes ogsaa at vise sig i Fig. 2 og Pig. 9 ved Uligheder i Temperaturfordelingen under Varmegrændsen 15 °. Det Øvrige afVandmassen, der satte op imod de britiske Øer og Island, vilde derimod deels ifølge den tilstede- værende og den underveis tilgaaende Bevægelsesmængde, og deels for at virke erstattende for de her- skende sydvestlige Vindes Virkning over det udstrakte Hav langs Norges vestlige og nordlige Kyster, sætte op i dette Hav gjennem de brede Sunde paa begge Sider af Færøerne, og ogsaa ind igjennem Kanalen og op vesten og norden om Island. Fra det norske Hav fortsætter Bevægelsen sig da videre ind i de polare Farvande for igjen at vende tilbage derfra til Atlanterhavet i de to polare Strømme, Grønlandsstrømmen og Labradorstrømmen, og Havet vilde da ved dem igjen faae Erstatning for den til det norske Hav afgivne Masse. Det særlige Kredsløb , som en Deel af den æqvatoriale Strøms Vandmasse saaledes gjennemløber i de polare Farvande, er da ikke til Hinder for, at det nordlige Atlanterhav kan afgive en ligesaa stor Vandmasse til Passatbelterne, som det selv modtager fra dem; det synes endog, at det polare Kredsløb snarere maatte virke til at forøge Havets Vandmængde, deels paa Grund af et betydeligt Tilløb af Ferskvand fra de store Fastlande, og deels ved en Vandbevægelse, der fra det Stille Ocean synes at sætte gjennem Beringsstræde ind i de polare Farvande. Forskjelligt fra de ^ensformige Vindretninger i Passatbelterne ere Vindene i det nordlige Atlanterhav variable med enkelte hyppigst forekommende Retninger. Det bliver derfor en Virkning ikke alene af den mindre Solvarme, men tillige af jevnligt skiftende Driftstrømme med tilhørende erstattende Strømme, at Overfladevandets Varmegrad efterhaanden aftager op imod Havets nordligere Dele. Sammenlignet med Forholdene sønden for Passatbelterne er Overfladevandets Temperatur dog endnu trods den meget nordlige Bredegrad høi i Færøsundene, og den vedbliver at holde sig relativt høi gjennem det norske Hav og baade ind i Bärentshavet og op under Spitzbergens Vestkyst. Inde i de polare Farvande forbruges Varmemængden derimod til Bortsmeltning af lismasser, og de tilbage- vendende polare Strømme føre stærkt afkølede Vandmasser, der tildeels tillige kunne være mindre salt- holdige, især hvor en stærk Bortsmeltning af Overfladens lismasser foregaaer. Udfor Davisstrædets Munding og udfor Havet imellem Grønland og Island, eller udfor de Farvande, hvor denne Bortsmeltning fornemmeligt foregaaer, viser der sig ifølge Fig. 1 et mægtigt Vandlag med en Temperatur af 3 ä °, og hvori der afvexlende forekommer mindre Partier med en snart noget høiere og snart noget lavere Varmegrad. I dette Vandlag synes der altsaa at foregaae en Sammenblanding af varmere og koldere Masser, begrundet paa, at Massens Vægtfylde samtidigt afhænger baade af Varmegraden og af Salt- holdigheden, og Lagets Temperatur af 3 å 4° turde da angive Varmegraden hos den Masse, der kommer til at fungere som erstattende nede i Passatbelterne istedetfor den Deel af den æqvatoriale Strømning, der satte op i det norske Hav.