Undersøgelse Af Vandbevægelsernes Forhold Til Temperaturfordelingen I Atlanterhavet

Erfaringen, at Sydamerikas Kyst træffes af en mægtig Vandbevægelse, der som Følge af det stille Beltes Beliggenhed under eller norden for Æqvator hovedsagelig sætter ind paa og langs med Nordostkysten af Landet ovenfor Cap Roque, medens en mindre Deel af Bevægelsen dog ogsaa træffer Landet nedenfor Cap Roque og da maatte virke til en Sidebevægelse ned langs Sydostkysten. Naar det stille Belte og Guinea Bugten undtages, er det over det udstrakte Farvand fra de eanariske Øer ned til Afrikas syd- ligste Deel, og derfra tværs over Havet til Florida, Vestindien og Sydamerikas Kyster ned til ca. 15° sydi. Br., at Passaterne virke til en saadan Overfladebevægelse. Da Passaterne ere vedvarende, er Be- vægelsen ogsaa vedvarende, eller fra hvert enkelt Punkt i det udstrakte Farvand bortføres der stadigt en vis Deel af Vandmassen. Der maa altsaa igjen tilføres hvert enkelt Punkt en anden dermed ligestor Masse, eller den vedvarende Overfladebevægelse maa fordre tilsvarende erstattende Vandbevægelser. Forsaavidt det var den samme ved Overflade bevægelsen bortførte Vandmasse, der vendte tilbage for at fungere som erstattende, vilde man da komme til en Forestilling om to Kredsløbsbevægelser i det syd- lige Atlanterhav, den ene nordligt og den anden sydligt for Cap Roque. Foruden saaledes at virke til Bevægelser i Havet ved Friktionen, maatte Passaterne tillige faae nogen Betydning for Ligevægtsforholdene ved den stærke Fordampning, der ledsager dem. For det til denne Fordampning svarende Tab af Masse turde det sydlige Atlanterhav imidlertid igjen faae en maaske temmelig tilsvarende Erstatning ved Nedslaget i det stille Belte og over det caraibiske Hav, og ved Fastlandenes mægtige Floder, der for Sydamerikas Vedkommende særligt skylde deres Vand- mængde til Vanddampe fra Atlanterhavets Passatbelter, medens de for Afrikas Vedkommende tillige skylde noget af Vandmængden til Vanddampe fra det indiske Ocean. Disse Forholds Betydning for Be- vægelserne, saavel ved Variationer i Vandmængden som ved ledsagende Differentser i Saltlioldighed og Vægtfylde, turde dog være saa ringe i Sammenligning med Friktionens Betydning, at de her i Alminde- lighed turde forbigaaes, ligesom de foreliggende Maalinger vel ogsaa vilde vise sig utilstrækkelige til i det Hele at forfølge disse Forhold i deres Virkninger. Til Oversigt over Temperaturforholdene i det atlantiske Ocean er der i medfølgende 3 Tavler ved Fig. 1—7 viist Temperaturfordelingen i en Række Tværsnit med vest-østlig Udstrækning, og ved Fig. 8—10 i nogle Længdesnit med syd-nordlig Udstrækning, medens Beliggenheden af samtlige Snit er viist i Fig. 11. Samtlige Snit ere tegnede efter „Challengers44 Maalinger1) med Undtagelse af Fig. 1, der er tegnet deels efter Maalinger ved „Valorous44 2), deels efter Prof. Mohn: „Die norwegische Nordmeer-Expedition44 3). For at lette Oversigten er der i Snittene benyttet 6 Farver for at antyde Temperaturfordelingen, idet hver Farve svarer til en Temperatur indenfor visse Varmegrændser. For ethvert eensfarvet Belte er Temperaturen temmelig eensformigt aftagende fraoven nedad indenfor Beltets Grændser, forsaavidt Afvigelser herfra ikke ere antydede ved særlige Linier, der angive Varmegraden. Idet Temperaturmaalingeme ikke ere samtidige, er der endeligt ved hver Figur tilføiet, hvornaar-Maa- lingen er udført. Vilde man da gaae over til at undersøge, hvorvidt den saaledes givne Temperaturfordeling maatte staae i Forhold til de store ved Passaterne fremkaldte Bevægelser i det sydlige Atlanterhav, blev der først at tage Hensyn til, hvad Betydning det maatte have, at Temperaturmaalingeme ikke alle ere samtidige eller fra samme Aarstid. Idet Overfladebevægelserne ligesom selve Passaterne ere ved- varende, og idet det da maatte antages, at de gjennem Aarhundredernes Løb tilnærmelsesviis eller ganske havde naaet en uforanderlig Charakter i de større Dybder, hvor Virkningen af de Aarstiderne ledsagende Variationer i Overfladens Driftstrømme ikke har Tid nok til at gjøre sig gjældende, vilde Aarstidernes Indflydelse paa disse Bevægelser hovedsageligt indskrænke sig til mindre Forandringer i Vandmassens Varmegrad, maaske i Forbindelse med en periodisk Variation i Vandføringen, der dog kun vilde ind- træde i den øverste eller Overfladen nærmeste Deel af Bevægelsen. En Forskjel i Aarstiden vilde derimod ') The voyage of the „Challenger". The Atlantic. 2) Soundings of H. M. S. „Valorous". Proceedings of The R. Geogr. Society, London 1876, p. 66. 3) Petermanns Mittheilungen. 1880. Ergänzungsheft Nr. 63.