Undersøgelse Af Vandbevægelsernes Forhold Til Temperaturfordelingen I Atlanterhavet

. t . _B— * være uden Betydning for Bevægelsens Mægtighed eller Dybtgaaende ude i det frie Ocean, forudsat at Bevægelsen her naaer ned til et halvt Hundrede Favnes eller endnu større Dybde, hvad der, som det z senere skal vises, synes at være Tilfældet. Begge Passatbelters Overfladebevægelser begynde i oriltrent 30 Bredegraders Afstand fra Æqvator, hvor Varmegraden i Havets Overflade er en Deel lavere end ved Æqvator eller ved det stille 1 Belte, og der vil altsaa indgaae Masser af ulige Varmegrad i Bevægelserne. Ned til den Dybde, hvortil Overfladens Bølgebevægelse er virksom, vil der kunne ventes en eensformig Varmegrad i Massen, men under denne Dybde vilde Masserne ordne sig og bevæge sig i Forhold til deres Varmegrad og Vægtfylde, eller Varmegraden vilde aftage nedad i Forhold til de Massers Mængde og Varmegrad, der indgaae i * Bevægelsen; kun hvor Differentser i Saltholdighed blive medvirkende, kunde der forekomme Afvigelser fra dette Forhold. I Sydostpassatens Belte forekommer ifølge Temperaturmaalingen i August udfor Cap Roque (Fig. 4) en Temperatur uf 20° i 40 å 50 Favnes Dybde, og en Temperatur af 15° i 60 å 70 Favnes Dybde. Ifølge de til Fig. 8 svarende Maalinger i Marts forekommer der sydligere i Beltet udfor Ascension og St. Helena, og tildeels ogsaa endnu sydligere, en Temperatur af 20° i 60 til 70 Favnes Dybde, og en I Temperatur af 15° i omtrent 100 Favnes Dybde. Langs Sydamerikas Sy'dostkyst forekommer der ifølge Fig. 5 nærmest Kysten omtrent paa Rio Janeiros Høide og i Oktober en Temperatur af 20° i c. 50 Favnes Dybde, og en Temperatur af 15° nede i c. 150 Favnes Dybde, og ifølge Fig. 6 finde de samme Forhold Sted i Marts paa Høiden af La Plata Mundingen; Modsætningen imellem Aarstiderne synes her uden I Betydning selv for Varmegraden i Overfladen, hvad der kunde hidrøre fra, at den bevægede Masse kommer fra Egne i Nærheden af Æqvator, men det bør dog bemærkes, at medens Fig. 6 støtter sig til Maalinger !for hver 25 Favnes Dybde, støtter Fig. 5 sig kun til Maalinger for hver 100 Favnes Dybde. Udenfor Patagoniens Kyst, paa 421/2 0 sydi. Br., er derimod ifølge Fig. 7 Overfladens varme Vandmasse forsvunden. Der viser sig endvidere i de her omhandlede Farvande almindeligt en temmelig betydelig Forskjel i Forholdet for Varmegradens Aftagen over og under Varmegrændsen 15°, og samtlige For- hold kunde saaledes synes at tyde paa, at den varme ved Sydostpassaten fremkaldte Overflade bevæ- , gelse omtrent maatte naae ned til denne Varmegrændse. At Dybden ved Ascension og St. Helena er større end ved Cap Roque kunde da være i Overeensstemmelse med, at Bevægelsen afgiver en Deel af sin Vandmængde ned langs Brasiliens Kyst, ligesom den forholdsviis store Dybde, hvortil det varme Vand naaer ned langs denne Kyst, kunde være en Virkning af den Modstand, Kysten frembyder imod Bevægelsen, idet Bevægelsen tvinges til at forandre sin Retning. Med Undtagelse af den Vandmængde, der sætter ned langs Brasiliens Kyst, vil hele Sydost- passatens Overfladebevægelse fortsætte sig forbi Cap Roque langs Sydamerikas Nordostkyst, og ned imod denne Kyst sætter tillige Nordostpassatens Overfladebevægelse. Begge ville da i Forening sætte op imod Vestindien, hvor de møde en Hindring for Bevægelsens Fortsættelse langs Kysten ved de fra denne udgaaende smaa Antiller. Imellem disse Øer vil venteligt kun en mindre Deel af Bevægelsen finde Vei ind i det caraibiske Hav for senere at træde ud derfra igjennem Florida Strædet som den bekjendte Golfstrøm, vel forøget noget ved en Vandmængde, der af Nordostpassaten sættes ind igjennem Løbene imellem de store Antiller, medens Bevægelsen derimod i Hovedsagen maatte fortsætte sig udenom Vest- indien og videre op imod Nordamerikas Østkyst. I Betragtes Temperaturfordelingen i Farvandet imellem Vestindien og de canariske Øer udfor nordre Ende af de smaa Antiller, eller i Snittet Fig. 3, viser det sig ogsaa, at der, uagtet Maalingen er foretagen i Marts, i den vestlige Halvdeel af Farvandet først træffes en Temperatur af 20° nede i 100 eller endog over 100 Favnes Dybde, og en Temperatur af 15° i omtrent 200 Favnes Dybde. Det varme Vand trænger altsaa her mere end dobbelt saa dybt ned som udfor Cap Roque, uagtet noget af det satte ind i det caraibiske Hav. Idet Bevægelsen ifølge den Massen ved Passaterne meddelte Bevægelsesmængde fortsætter sig forbi Vestindien op imod Nordamerikas Kyst, hvor den ifølge Massens Varmegrad fremdeles maa holde sig øverst i Farvandet, tvinges den ved Kystens Form til at forandre sin Retning. Den sydostlige 'i ■