Undersøgelse Af Vandbevægelsernes Forhold Til Temperaturfordelingen I Atlanterhavet

6 Strøm op forbi Vestindien maa, idet den træder ind i det nordlige Atlanterhav, først gaae over til en sydlig og derefter til en sydvestlig og vestlig Strøm, der fra Kysten sætter ud over Havet. Udfor Florida Strædet virker Golfstrømmen med til Strømretningens Forandring, hvorved ogsaa saavel Rota- tionen som det nordlige Atlanterhav« sydvestlige og vestlige Vinde ere medvirkende, og disse Vinde ville desuden virke til en Forøgelse af Strømmens Bevægelsesmængde. Snittene Fig. 2 og Fig. 10 udvise, at der i denne Deel af Strømmen endnu forekommer en Temperatur af henved eller over 20 0 i Overfladen og nærmest under denne, og at en Temperatur af 15 0 her naaer ned til 300 å 350 Favnes Dybde. At det varme Vand saaledes naaer betydeligt dybere ned i denne nordligere Deel af Oceanet turde vel da, ligesom under Brasiliens Kyst, fornemmeligt være en Virkning af den Modstand, Kysten frembyder imod Bevægelsens Retning, men vel ogsaa skyldes noget til Virkningen af de sydvestlige og vestlige Vinde; allerede den Modstand, de smaa Antiller og Kysten før dem frembyde, turde vel ligeledes udøve nogen Indflydelse paa Bevægelsens Dybde der. Snittene Fig. 2 og 10 udvise tillige en betydelig Forskjel i Forholdet for Varmegradens Aftagen over og under Varmegrændsen 15°, eller maaske 15 ål6°, saa at alle Forhold ogsaa her synes at tyde paa, at denne Varmegrændse maatte betegne den Dybde, hvortil den varme Overfladebevægelse naaer ned. Naar der saaledes ved vedvarende Overfladebevægelser stadigt bortføres Vandmasser fra Passat- belternes Farvande, fordrer Ligevægten, at der igjen tilføres de samme Farvande tilsvarende Masser, eller at der ogsaa forekommer erstattende Bevægelser, hvis Vandføring svarer til Overflade- bevægelsens. Hvis da Forholdene medførte, at Overfladebevægelsens varme Vandmasse vendte tilbage til Passatbeltet for at fungere som erstattende, vilde man komme til en afsluttet kredsende Bevægelse i Vandlagene nærmest Overfladen. Ere Forholdene derimod saadanne, at de erstattende Masser hentes fra koldere Dele af Havet, vil den erstattende Bevægelse ikke foregaae i lige Høide med Overflade- bevægelsen, men nede i Dybder, hvor Vandlagenes Varmegrad og Vægtfylde ere lige med de erstattende Massers. Medens Aarstidernes forskjellige Temperatur kun gjør sig gjældende i Overfladebevægelserne ved en Forskjel i Vandets Varmegrad, vil den altsaa ved de erstattende Bevægelser tillige kunne virke bestemmende paa Dybden, hvori de foregaae. Idet Sydostpassaten vedvarende bortfører en Vandmasse over et bredt Belte, der strækker sig fra den sydlige Deel af Afrikas Kyst op imod Sydamerikas Kyst og Æqvator, maa der ogsaa vedvarende tilføres enhver Deel af dette Belte en anden tilsvarende Masse, og det vilde da ligge i Sagens Natur, at Beltet modtog erstattende Masser fra de Dele af Oceanet, der ligge udenom det, eller fra Oceanet sydligt for Beltet, og fra Guinea Bugten. Den varme Overfladestrøm, der udgaaer fra Beltet og sætter ned forbi La Plata Mundingen, vil ifølge Rotationens Virkning have en efterhaanden voxende Tilbøielighed til at afvige imod Øst fra sin Retning. Den kolde Vandmasse, der ifølge Fig. 7 synes at sætte op i Atlanterhavet fra Cap Horn, maatte derimod ved Rotationens Virkning holdes ind imod Kysten. Omkring Sydspidsen af Afrika viser der sig ifølge Fig. 5 en Tilførsel af varmt Vand fra det indiske Ocean. Sammenholdes da disse Forhold med, at der sønden for det atlantiske Ocean maa forekomme nordvestlige Vinde, hvis Virkning altsaa ogsaa vilde fordre erstattende Bevægelser, synes det rimeligt at antage, at Passatbeltet modtager erstattende Vandmasser sønden om Amerika og Afrika fra andre Oceaner, og vel tildeels ogsaa fra den varme Overfladestrøm under Amerikas Kyst, medens en anden Deel af denne Strøms Vandmasse vel derimod snarest maatte fungere som erstattende i de andre Oceaner til Gjengjæld for de sønden om Amerika og Afrika fra dem tilgaaede Masser. Det kunde tale for en saadan Opfattelse af Forholdene, at Havets Varmegrad nærmest Overfladen ifølge Fig. 5 viser sig lavest udfor Tristan d’Acunha og voxende derfra baade over imod Afrikas og imod Amerikas Kyst, saavelsom ogsaa, at Temperaturen under Varmegrændsen 15 0 aftager forholdsviis meget hurtigt nedad nærmest Amerikas Kyst heelt op til Cap Roque. Naar Guinea Bugten skal afgive erstattende Masser til Passatbeltet, maatte denne Bugt igjen have Erstatning for disse Masser. At slutte efter Fig. 8 maa Temperaturen være meget høi i Bugtens Overfladevand, hvad der vel er væsenligt medvirkende ved, at Vand med en Temperatur over 20° træffes i forholdsviis store Dybder udfor Ascension og St. Helena. Denne høie Temperatur i Overflade-