Detailleret Forslag til en forbedret Vandforsyning for Kjøbenhavn
Forfatter: Fr. Chr. Kabell
År: 1845
Forlag: I. Schythe
Sted: Oldesloe
Sider: 86
UDK: 6281
DOI: 10.48563/dtu-0000139
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
ovenfor beskrevne Maade Svovlet fra at trænge ind i det Indre
af Rorene. En muligst noiagtig Treeskablon, som fatter baade
over Muffen og den deri stukne Rorende, lægges om, efterat
være belagt med saa meget Leer, at den maa siutte noiagtigt.
Jgjennem et Mundhul i denne Skablon gydes dernæst det
smeltede Svovl ind i Muffen. Saavel Mundhullet som de
øvrige Dele af Skablonen, hvilke komme i Berormg med Svov-
let, maae være bestrøgne med Olie, for at Svovlet ei stal
hænge ved. Efter Bortfjernelsen af Skablonen hjælpes efter
ved Lodkolben.
Det er en Selvfølge, at Rørene ved disse Arbeider maae
være fuldkomment tørre.
Der forfærdiges Knceror, Rør med Sidemundftykker til
Indsætning af Sideror, meo Forgreninger, naar et større Ror
skal dele sig i mindre Ror rc., til Udgydninger, Vindhuller rc.
Da imidlertid alle Ror maae brændes ftaaende, idet de
lide en begyndende Smeltning, kunne Sidemundstykkerne kun
g i ores korte.
En til Undersøgelsen af disse Rsr nedsat Commission
underkastede en Ende paa 12' Længde og 3" Diameter ved
Anvendelse af en Sprotte et saadant Tryk, at Slangen gav
en Vanddunst af 6 til 8' Gjennemsnit fra sig, uden at Rorene
sprang eller Forkitningen blev utæt.
Ved Hirschberg har man ledet en Kilde ved saadanne
Ror fra et temmeligt helt Bjerg ned i en Dal, igjennein Bo-
ber-Floden og atter- opad ind i Byen, hvorved Rorene komme
til at udholde et Tryk af 2 til 300 Fod.
Hr. lin g er er fremlægger desuden flere Attester, udstedte
Aar 1812, fra flere Steder, hvor hanö Porcellanrsr ere blevne
anvendte, saasom fra Magistraten i Grimberg, at hans Por-
cellanror der have være i Brug t 3 Aar, vi ist sig langt bedre