Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

 ■ J Om Møuliabrikationen etc. 103 3. Om Mønter og de techniske Benævnelser, som vedrøre Møntfabrikatioueu. Det lovlige Betalingsmiddel. Brugen af de ædle Metaller som Byltemiddel har dog ogsaa sine Ulemper. «Deels forekomme disse Metaller meer eller mindre blandet med fremmede Bestanddele og have først i reen Tilstand lige Værdi. Ved enhver Handel blev det derfor nødvendigt at undersøge det til- budte Metals Blandingsforhold, og denne Undersøgelse er ikke alene tidsspildende, men tillige vanskelig med Nøi- agtighed at foretage, navnlig naar ikke den fornødne Sag- kundskab er tilstede, og dette tør kun forudsættes i de allerfærreste Tilfælde. Deels er Afveining af selve Metallet en Operation, der paa Grund af dets store Værdi, fordrer megen Nøjagtighed og bedre indrettede Vægt- instrumenter end dem, man i ældre Tider var i Besiddelse af. Disse Omstændigheder have bevirket, at man efterhaanden har indseet Nødvendigheden af til Penge kun at anvende Guld og Sølv af en vis vedtaget Hinhed og afpasse dette efter Øiemedets Tarv, saaledes at man, istedelfor ved en- hver Omsætning at afveie det fornødne Qvantum, kunde have det paa rede Haand i Stykker af en vis Vægt. Disse Stykker forsynede man da med et Stempel, der an- gav deres Indhold, og det er de saaledes stemplede Me tal s tyk ker vi benævne Mønter. Forfærdigeisen af Mønter er nuomstunder et Regale, d. e. en Rettighed, som Staterne have forbeholdt sig. Man anseer det fornødent paa denne Maade at tilveje- bringe den behørige Control med Fabrikationen, for derved at beskytte det store Publicum mod de Misligheder, som l dmøntningen, naar den var overladt til den private In- dustri, let kunde give Anledning til. Fabrikationsstedet for Mønter kaldes en Mønt. Vi liave heri Landet kun een saadan, nemlig i Kjøbenhavn. J>en Person, der paa Regjeringens Vegne forestaaer Mønt-