Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Om de forskjellige Slags Statsgjæld. 209 lation, der atter indløses, naar dens Indtægter ere gaaede i Casse, og Gjældeo er saaledes kun forbigaaende. Til denne Slags Statsgjæld kan saaledes exempelviis hen- regnes de Creditbe viser, som den danske Regjering, saavel i næstsidste som sidste Krig, udstedte for al til- veiebringe de i denne Anledning fornødne Resourcer, og som skulde indløses efterhaanden som Krigsskatten indgik. De bare Renter, men vare, som det sig bør, ikke noget tvunget Betalingsmiddel. Endeel af de sidst- udstedte Creditbeviser ere i Overeensstemmelse med derom tagen Beslutning af den lovgivende Forsamling, endnu ikke indløste. 1 England benyttes paa samme Maade de saakaidte Exchequer Bills og i Frankrig de saakaidte Bons du trésor. Til den svævende Gjæld lienregnes ogsaa i Danmark de Beløb', som ere deponerede i Statskassen for Cautioner af forskjellig Slags. Statsgjælden er i Regelen uopsigelig fra Creditors Side; derimod har Staten i adskillige Tilfælde forbeholdt sig dens Opsigelse under visse fastsatte Betingelser. Desværre er det dog nutildags almindeligst, at Stats- laanene ogsaa fra Staternes Side ere uopsigelige, hvilket i Virkeligheden indeholder en stiltiende Indrømmelse af, at man slet ikke tænker paa nogensinde at betale tilbage hvad man har laant, ja i Frankrig er man endog gaaet et Skridt videre: Statspapirerne der indeholde ikke en- gang nogen Erkjendelse af Gjælden, men blut et Løfte om Rentens Udbetaling til de bestemte Tider. Alt eftersom Staten har erholdt den laante Sum ved at henvende sig til Capitalister i sit eget eller i et frem- med Land, deler man Laanene* i indenlandske og udenlandske. Det indenlandske Laan kan enten være et frivilligt «11er et tvunget; i sidste Tilfælde gjør Staten Brug af sin Magt, og en saadan Maade at laane paa er altsaa kun anvendelig i Indlandet. Til Tvangslaan kan ogsaa 14