Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

210 Om de forskjellige Slags Statsgjæld henregnes Udstedelsen af ufunderede Sedler, d. e. Papir- penge, som ikke ere indløselige paa Anfordring med Mønt, og som Regjeringen ved Tvang skaffer Indgang som lovligt Betalingsmiddel. Af alle for Staten fordærvelige Maader at laane paa er ingen mere ødelæggende end denne, hvilket vi nærmere komme tilbage paa i et senere Capitel. Naar Staten søger at bringe Laanet istand paa den Maade, at den overdrager et eller flere Handelshuse (Ban- quierer) Salget af de af den udstedte Obligationer, imod at disse derfor erholde en vis bestemt fiodtgjørelse (Pro- vision), kalde vi Laanet et Commissionslaan. 1 dette Tilfælde løber Staten selv den Risico at faae adskillige Procent meer eller mindre for Laanet, Alt efter Omstæn- dighederne. For at undgaae dette og gjøre Banquierens Interesse endmere afhængig af Laanets heldige Realisa- tion , benyUfes oftere en anden Fremgangmaade: man negocierer Laanet, hvilket vil sige, at Staten til en vis forud fastsat Priis afstaaer samtlige Obligationer til et eller flere Handelshuse, som altsaa selv løbe den med Salget forbundne Risico, og derved saa meget desto mere ere interesserede i, ved alle til Raadighed staaende Midler, at hæve vedkommende Stats Credit. Det følger af sig selv, at kun Huse, der byde over ualmindeligt store Ca- pitaler kunne paatage sig denne Art Forretninger; men netop paa Grund heraf have de store Pengemænd, hvis Tal er meget indskrænket, ofte været istand til at udøve en skjult, men meget indgribende Indflydelse paa de europæiske Staters Forhold til hinanden. En af disse Pengemænd (Rothschild) har man derfor, — vel i Spøg, men desuagtet ikke mindre træffende, — kaldet »Eu- ropas sjette Stormagt.« En tredie Maade, hvorpaa Staten undertiden søger at reise Laan, og som med Held har været anvendt gjen- tagne Gange af Frankrig i den nyere Tid, er ved Sub-