Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om de forskjellige Slags Statsgjæld.
211
scriptionslaan. Regjeringen udsteder i saa Til-
fælde en Indbydelse til Publicum i Almindelighed om at
tegne sig for større eller mindre Summer efter Behag til
en fastsat Cours, og naar denne er sat nogenlunde lavt,
opmuntrer Udsigten til mulig Fortjeneste ved Salg af de
Obligationer, man tegner sig for, til Deeltagelse i saa-
danne Laan, selv fra mindre Capitalisters Side. — Disse
Laan har man ogsaa kaldet »Folkelaan« paa Grund af
den almindelige Deeltagelse, de forudsætte fra Folkets Side.
Idet Staten optager et Laan, maa den almindeiigviis
forpligte sig til at betale Creditor en vis Rente, der i
Reglen erlægges halvaarligt: det er den Godtgjørelse, han
erholder for Afsavnet af sin Capital. Renten er naturlig-
viis meget forskjeliig og afhænger, foruden af Statens
Soliditet, af den øjeblikkelige Tilstand paa Pengemarkedet
og af de Betingelser, som Staten tilbyder med Hensyn til
Laanets Tilbagebetaling. Endnu et fjerde >loment gjør
sig i høi Grad gjældende, nemlig den Priis, hvortil Staten
vil sælge sine Obligationer; thi saa underligt det end
lyder: Staten faaer ingenlunde de Penge, den forskriver
sig for. Det har altid været Skik og Brug, at den bar
maattet afstaae sine Obligationer under deres Paalydende,
og selv i hine Tider, hvor Lovene strængt forbød
(jdlaan af Penge til høiere Renter end den lovbe-
stemte, betænkte Regjeringerne sig ingenlunde paa at
handle herimod, saa at Lovens Vogtere vare dens meest
hensynsløse Overtrædere. Som Forholdene nu have ud-
viklet sig, maae Staterne altsaa, naar de ville gjøre et
Laan, overveie, hvilket der er fordeelagtigst, enten at for-
pligte sig til en høi Rente og modtage en høi Priis for
Obligationerne, eller forpligte sig til en lavere Rente og
sælge Obligationerne til en saameget lavere Priis. Denne
sidste Fremgangsmaade vil nødvendigviis paaføre Staten
store Tab, forsaavidt som den engang i Tiden skal til-
bagebetale det gjorte Laan, og man er derfor nuomstun-
14*