Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Om de forskjellige Slags Statsgjæld. 211 scriptionslaan. Regjeringen udsteder i saa Til- fælde en Indbydelse til Publicum i Almindelighed om at tegne sig for større eller mindre Summer efter Behag til en fastsat Cours, og naar denne er sat nogenlunde lavt, opmuntrer Udsigten til mulig Fortjeneste ved Salg af de Obligationer, man tegner sig for, til Deeltagelse i saa- danne Laan, selv fra mindre Capitalisters Side. — Disse Laan har man ogsaa kaldet »Folkelaan« paa Grund af den almindelige Deeltagelse, de forudsætte fra Folkets Side. Idet Staten optager et Laan, maa den almindeiigviis forpligte sig til at betale Creditor en vis Rente, der i Reglen erlægges halvaarligt: det er den Godtgjørelse, han erholder for Afsavnet af sin Capital. Renten er naturlig- viis meget forskjeliig og afhænger, foruden af Statens Soliditet, af den øjeblikkelige Tilstand paa Pengemarkedet og af de Betingelser, som Staten tilbyder med Hensyn til Laanets Tilbagebetaling. Endnu et fjerde >loment gjør sig i høi Grad gjældende, nemlig den Priis, hvortil Staten vil sælge sine Obligationer; thi saa underligt det end lyder: Staten faaer ingenlunde de Penge, den forskriver sig for. Det har altid været Skik og Brug, at den bar maattet afstaae sine Obligationer under deres Paalydende, og selv i hine Tider, hvor Lovene strængt forbød (jdlaan af Penge til høiere Renter end den lovbe- stemte, betænkte Regjeringerne sig ingenlunde paa at handle herimod, saa at Lovens Vogtere vare dens meest hensynsløse Overtrædere. Som Forholdene nu have ud- viklet sig, maae Staterne altsaa, naar de ville gjøre et Laan, overveie, hvilket der er fordeelagtigst, enten at for- pligte sig til en høi Rente og modtage en høi Priis for Obligationerne, eller forpligte sig til en lavere Rente og sælge Obligationerne til en saameget lavere Priis. Denne sidste Fremgangsmaade vil nødvendigviis paaføre Staten store Tab, forsaavidt som den engang i Tiden skal til- bagebetale det gjorte Laan, og man er derfor nuomstun- 14*