Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

SYSTEMATISK BESKRIVELSE. §1. ASCOMYCETES. 1. EUROTIUM ASPERGILLUS GLAUCUS De By. De Bary: Beitr. z. Morphologie und Physiologie der Pilze. Dritte Reihe 1870. Taf. VII, Fig. 18—21; Taf. VIII. — Aspergillus Nr. 1 Micheli: Nova plantarum genera 1729, p. 212, Tab. 91, Fig. 1. — Aspergillus glaucus Link: Observat. in ordines plantarum naturales. Dissertat. prima, p. 16. Tab. I, Fig. 23. (Magazin der naturf. Freunde in Berlin. III. 1809). — Eurotium herbariorum Link: 1. c. p. 31, Tab. II, Fig. 44.— Pasteur: Etudes sur la biere. 1876. p. 105, Fig. 21. Grenet, septert, vandgraat eller gult Mycelium. Conidie- bæreren smudsigt graaladen, i Reglen ugrenet og uden Tver- skillevægge, hyppigt 0,5 Millim. liøi; dens øverste frie Ende kugleformigt opsvulmet med et stort Antal Sterigmer, hvoraf hver enkelt efterhaanden afsnører flere Conidier, som en Tid ere indbyrdes forbundne og danne en Kjæde, hvori den yderste er ældst, den inderste yngst. Conidierne kuglerunde eller æg- formede, tydeligt vortede, graabrune, i Almindelighed 7—10«, sjeldnere 15« i Diameter. Fra det samme Mycelium, som har udviklet den beskrevne Conidiefructification, kan der ogsaa udgaa kuglerunde, svovlgule Sporocarpier af et lille Knappenaalshoveds Størrelse. I disses Indre findes talrige Asci, hver indeholdende 8 vandgraa, bicon- vexe, svagt vortede og med utydelig Længdefure udstyrede Sporer, 8—10“ største Diameter. Sporens Væg bestaaer af en ydre og en indre Membran, hvoraf førstnævnte under Spi- ringen aabner sig med to Klapper. Hele Aaret igjennem almindelig paa raadnende, organiske Bestanddele. Jeg fandt den tillige paa Urt, som i Juli ubedækket