Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

10 2—3 Centim. høi. Saavel Hovedaxens som Grenenes Ender bære kuglerunde, gulgraa Sporangier og gaa ind i disse med en kuppelformig Hvælving, Columella. Sporangievæggen, der er besat med fine Naale af oxalsur Kalk, indeslutter talrige kugle- runde eller ovale, vandgraa, ofte temmelig stærkt lysbrydende Sporer, c. 5“ 1. 3« t. Almindelig paa organiske Stoffer, som ere i Færd med at opløses; meget hyppig f. Ex. paa Excrementer. Den findes ogsaa undertiden i Ølurt, som har staaet ubedækket. Det neddykkede Mycelium optræder da oftest med hele Rækker af korte, tøndeformede eller aldeles uregelmæssige Celler, »Gem- men«, som ere fyldte med en tæt, stærkt lysbrydende Proto- plasmamasse. De skilles meget let ad og formere sig i denne eller i anden gjæringsmægtig Vædske ved Knopskydning som en Grjærsvamp. Under de nævnte Forhold udvikler Sporen sig paa lignende Maade. I begge Tilfælde er Aarsagen den, at der mangler fri Ilt. De i Almindelighed kuglerunde Celler, som saaledes fremkomme, liar man kaldt »Kuglegjær« og »Mucorgjær«, og da de ikke blot have nogen ydre Lighed med den almindelige Gjærsvamp, men tillige fremkalde tydelig Alcoholgjæring, saa begik flere Forskere den Feiltagelse at henregne dem dertil som et Led i en broget Udviklingscyclus. De omtalte »Gemmen« kunne ligeledes opstaa, naar der er Mangel paa Næring, og de ere ikke blot indskrænkede til Myceliet, men findes undertiden tillige i Sporangiebæreren. Dyrkes de i fugtig Luft uden Næringsvædske, udvikle de Sporangier. 2. MUCOR MUGE DO L. Linné: Species plantarum ed. I. Holmiæ 1753, tom. II, p. 1185. — Mucor vulgaris Micheli: Nova plantarum genera, 1729, p. 215, Tab. 95, Fig'. 1. — Mucor bifidus Fresenius: Beiträge zur Mykologie, 1850—63, p. 10, Taf. I, Fig. 13—23. — Mucor murinus og Mucor caninus Persoon: Synopsis methodica fungorum, 1801, p. 201.— Bre- feld: Botan. Unters, über Schimmelpilze, 1. Heft, 1872, mit 6 Tafeln.— Pasteur: Etudes sur la feiere, 1876, p. 139, Fig. 24. Denne Art slutter sig meget nær til den foregaaeride, med hvilken den ogsaa er bleven sammenblandet, og adskiller sig væsentlig kun derfra ved sine større Sporangier og Sporer og