Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

11 derved, at dens Sporangiebærere normalt ere eencellede og ikke forgrenede. Sporerne ere i Reglen 12« 1. 7« t. Angaaende dens Forekomst gjælder, hvad der er sagt om Mucor racemosus. I gjæringsmægtige Vædsker giver den sva- gere Alcoholgjæring end denne, og den angribes hyppig af to Snyltesvampe, Chætodadium Jonesii og Piptocephalis Frese- niana. Brefeld har i sit ovennævnte betydningsfulde Værk udklaret disse Forhold. 3. MUCOR STOLONIFER Ehrb. Ehrenberg’: Sylvæ mycologicæ Berolinenses, 1818, p. 25. — Asco- phora Mucedo Tode: Fungi Mecklenburg’enses selecti, I, 1790, p. 13, Tab. Ill, Fig. 22. — Rhizopus nigricans Ehrenberg: De mycetogenesi (Nova acta, X, 1821, p. 198, Tab. XI, Fig. 1—7). Myceliet i det Hele som hos de to Foregaaende; den i Næringssubstratet nedsænkede Del sender dog op i Luften bueformede Udløbere, som ere uden Tverskillevægge; hvor de berøre Substratet udvikle de ligesom et Knippe af Trevlerødder mod dette, i modsat Retning derimod 1—12 divergerende, en- cellede, brunladne, 2—3 Millim. høie Sporangiebærere og endelig til Siderne nye Udløbere. Sporangiet er kuglerundt, sorteblaat med smaa Vorter af oxalsur Kalk. Sporerne kuglerunde eller ovale, undertiden noget kantede, mørkegraa, med lidt frem- springende Ribber, største Diameter 6—11«. Almindelig paa lignende Steder som de to andre Arter af samme Slægt, dog især hyppig paa saftige Plantedele. Urt, som jeg lod staa ubedækket i Haven, blev ligefra Mai til ind i December meget ofte angreben af den. Den giver endnu svagere Alcoholgjæring end den Foregaaende. Mucor stolonifer udmærker sig navnlig ved sine ejendom- melige Udløbere, desuden ved Sporangiebærernes og Sporernes mørke Farve og endelig derved, at Sporangiet er fastgjort til Columella et Stykke ovenover det Sted, hvor denne udspringer fra Sporangiebæreren. Et characteristisk Træk er ogsaa dette, at Columella, efter Sporernes Fri gj ørel se sædvanlig krænges tilbage som en Paraply eller en Paddehat.