Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

13 reise (2—8 Millim.) og Form, baanddannede, krummede eller rette, puklede o. s. v. De havde en hvidlig, brusket, fast Marv og en tynd, sort, ujevn Bark med mat Overflade. Denne bestod af to Lag store, uregelmæssige eller runde Celler med sorte- brune ikke meget tykke Vægge, derpaa optraadte Celler, som dannede en jevn Overgang til Marven, der var bygget af meget tæt imellem hverandre snoede, septerte Hypher med stærkt lys- brydende Vægge og næsten uden luftførende Mellemrum. De Bary’s1) Afbildning heraf er noget skematisk, men gjengiver dog de væsentligste Træk af den beskrevne Bygning. I et andet Tilfælde havde Sclerotierne udviklet sig i Skimmellaget, medens dette endnu laa paa Ølurtens Overflade. De kunne henføres til Sclerotium bullatum, Scl. durum og Scl. echinatum for ikke at anføre flere systematiske Navne, saa usikre og ufuldstændige ere de givne Beskrivelser. Den sidstnævnte berømte Mycolog meddeler, at vore Sclerotier ikke blot kunne udvikle de omtalte Conidiebærere (Botrytis cinerea), men og en Bægers vamp, som han kalder Peziza Fuckeliana2); Fuckel3) selv henfører den til Slægten Sclerotinia. Beviserne for, at et saadant genetisk Sammenhæng virkelig finder Sted, ere dog, saavidt jeg kan skjønne, ikke fyldestgørende. Her kunde det være rigtigst strax at bemærke, at der muligvis under Navnet Botrytis cinerea Pers, skjuler sig flere af de ældre Forfatteres Arter end de ovenfor anførte, og, hvad der har større Betydning, at vi i Virkeligheden endnu ikke kjende Slægten Botrytis og dens Former. Et indtrængende Studium deraf bar imidlertid ikke blot Betydning for den systematiske Mycologi, men vil tillige kunne levere Bidrag til Gjærings- organismernes Physiologi. Det er nemlig gjennemJJndersøgelser af Fitz, Reess og Bersch4) bleven oplyst, at en af Vinens Sygdomme, der viser sig .som en høist ubehagelig Smag og Lugt af Røg, vistnok hidrører fra i Mosten indblandede Conidier *) A. de Bary, Morphologie und Physiologie der Pilze, 1866, p. 31, Fig. 12. 2) 1. c. p. 39, Fig. 17 og p. 201. 3) Fuckel, Symbolæ mycologicæ, 1869—70, p. 330. 4) Bersch, Die Krankheiten des Weines, 1873, p. 84.