Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
reise (2—8 Millim.) og Form, baanddannede, krummede eller
rette, puklede o. s. v. De havde en hvidlig, brusket, fast Marv
og en tynd, sort, ujevn Bark med mat Overflade. Denne bestod
af to Lag store, uregelmæssige eller runde Celler med sorte-
brune ikke meget tykke Vægge, derpaa optraadte Celler, som
dannede en jevn Overgang til Marven, der var bygget af meget
tæt imellem hverandre snoede, septerte Hypher med stærkt lys-
brydende Vægge og næsten uden luftførende Mellemrum. De
Bary’s1) Afbildning heraf er noget skematisk, men gjengiver
dog de væsentligste Træk af den beskrevne Bygning.
I et andet Tilfælde havde Sclerotierne udviklet sig i
Skimmellaget, medens dette endnu laa paa Ølurtens Overflade.
De kunne henføres til Sclerotium bullatum, Scl. durum og
Scl. echinatum for ikke at anføre flere systematiske Navne,
saa usikre og ufuldstændige ere de givne Beskrivelser. Den
sidstnævnte berømte Mycolog meddeler, at vore Sclerotier ikke
blot kunne udvikle de omtalte Conidiebærere (Botrytis cinerea),
men og en Bægers vamp, som han kalder Peziza Fuckeliana2);
Fuckel3) selv henfører den til Slægten Sclerotinia. Beviserne
for, at et saadant genetisk Sammenhæng virkelig finder Sted,
ere dog, saavidt jeg kan skjønne, ikke fyldestgørende. Her
kunde det være rigtigst strax at bemærke, at der muligvis
under Navnet Botrytis cinerea Pers, skjuler sig flere af de ældre
Forfatteres Arter end de ovenfor anførte, og, hvad der har
større Betydning, at vi i Virkeligheden endnu ikke kjende
Slægten Botrytis og dens Former. Et indtrængende Studium
deraf bar imidlertid ikke blot Betydning for den systematiske
Mycologi, men vil tillige kunne levere Bidrag til Gjærings-
organismernes Physiologi. Det er nemlig gjennemJJndersøgelser
af Fitz, Reess og Bersch4) bleven oplyst, at en af Vinens
Sygdomme, der viser sig .som en høist ubehagelig Smag og
Lugt af Røg, vistnok hidrører fra i Mosten indblandede Conidier
*) A. de Bary, Morphologie und Physiologie der Pilze, 1866, p. 31,
Fig. 12.
2) 1. c. p. 39, Fig. 17 og p. 201.
3) Fuckel, Symbolæ mycologicæ, 1869—70, p. 330.
4) Bersch, Die Krankheiten des Weines, 1873, p. 84.