Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

14 af Botrytis cinerea. At disse Spørgsmaal tillige berøre 01- gjæringen følger af sig selv. De ville derfor ogsaa i sin Tid her paa Laboratoriet blive gjorte til G-jenstand for experimentel Undersøgelse. Under almindelige Forhold formaaer denne Art ikke at fremkalde Alcoholgjæring. 2. CLADOSPORIUM HERBARUM Link. Linnés Species plantarum. Editio quarta curante Willdenow, continuata a Link, Berolini, 1824. Tom. VI, P. 1. p. 39. — Dematium herbarum Persoon: Synopsis methodica fungorum, 1801, p. 699. — Dematium conicum Schumacher: Enumeratio plantarum. Pars poste- rior. 1803, p. 445. — Acladium herbarum Link: Observat. in ordines plantaruni naturales. Dissertat. prima, p. 12, Tab. I, Fig. 17 (Magazin der naturf. Freunde in Berlin, III, 1809). Myceliet grenet, septert, tykvægget med septerte, i Reglen ugrenede og meget tæt ved hverandre stillede Conidiebærere, fra hvis Spidser Conidierne afsnøres. Disse ere i Begyndelsen næsten kuglerunde og eencellede; siden optræder der som oftest i hver et forskjelligt Antal Skillevægge, saa at Conidien nu bliver flercellet, og dens Størrelse og Form er da meget vex- lende, kuglerund, oval, elliptisk, pæreformet, cylindrisk, ret eller krummet med fortløbende Contour eller med Indsnøringer. 2,5—20« største Diameter. Som fuldt udviklet er hele Svampen brungrøn. Almindelig paa døde Plantedele saavel af Blomsterplanter som ogsaa af de blomsterløse, paa gammelt, fugtigt Papir, paa Urtepotter o. s. v., vistnok hele Aaret igjennem dog navnlig fra Eftersommeren til Foraaret. Den danner bløde, graagrønne eller smudsigt mørkegrønne Puder af forskjellig Form og Ud- strækning. Jeg iagttog den ogsaa i Urt, som i Septbr. og Novbr. havde staaet ubedækket i Haven. Cladosporium herbarum er en af de Arter, som endnu i høi Grad trænge til nærmere Undersøgelse. Den store, franske Mycolog Tulasne1) henfører den som en Conidiefonn til Asco- myceten Pleospora herbarum Rabh, Denne Opfattelse er dog J) Tulasne, Selecta fungorum carpologia. Tomus secundus, 1863, p. 261, Tab. XXXII et Tab. XXXIII, Fig. 10—14.