Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
ikke bleven godkjendt af senere Forskere, som have skjenket
disse Former et dybere Studium, og jeg selv kan efter nogle
Forsøg, jeg engang anstillede, eiheller slutte mig dertil.
3. DEMATIUM PULLULANS De By.
De Bary: Morphologie und Physiologie der Pilze, 1866, p. 182—83,
Fig. 73. — Exemples de germinations de cellules de la poussiere
extérieure des grappes de raisin. Pasteur: Etudes sur la biére, 1876,
Pl. IX især Fig. G, I, J, K.
Grenet, septert, vandgraat Mycelium, fra hvis Cellers Over-
flade der tilsyneladende uden Orden ved Knopskydning udvikles
et ofte stort Antal gjærsvampelignende Celler. Disse frigjøres
hurtigt, ere hyppigt ovale, men kunne dog ogsaa have andre
Former og f. Ex. være langstrakt elliptiske, cylindriske eller
næsten kuglerunde; i nogle Tilfælde formere de sig ved Knop-
skydning, i andre udvikle de derimod Spiretraade, hvoraf My-
celiet opstaaer. I dette findes hyppigt opsvulmede Partier, og
naar det har opnaaet en vis Alder, kunne dets Cellers Vægge
blive meget tykke og smudsigt grønladne; dette gjælder ogsaa
om de ved Knopskydningen fremkomne enkelte Celler eller
Cellekjeder.
Udviklingsgangen er følgende: De gjærsvampelignende Celler
formere sig enten ved Knopskydning, hvorved der opstaaer nye
gjærsvampelignende Celler, eller udskyde Spiretraade, hvilke
udvikles til et Mycelium, som paany afsnører Knopper eller,
hvis det er blevet gammelt og da efter Reglen har faaet tykke,
mørktfarvede Cellevægge, danner Spiretraade. Disse udpose
ofte strax Knopper, men udvikle sig ogsaa undertiden først
videre til et grenet Mycelium. En lignende Udvikling have de
enkelte Celler og Cellekjeder, hvis Vægge ere bievne tykke og
brungrøntfarvede. Førend de gjærsvampelignende Celler ud-
vikle Spiretraade, indsnøres de paa Midten, og der optræder
derpaa en Tverskillevæg, som deler Cellen i to Halvdele, fra
hver af hvis Ender en Spiretraad da udskydes. Det er ogsaa
kun fra Enderne, at Knopskydningen foregaaer.
Almindelig paa Overfladen af Frugter og vistnok navnlig
hyppig paa Vindruer om Efteraaret. Iblandt de mikroskopiske
Organismer i Luften i og omkring Carlsberg, som jeg iagttog,