Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
33 Det Samme er ogsaa udtalt af Fitz og Cohn. Under Mikro- skopet er det f. Ex. ikke muligt med Sikkerhed at adskille Bacillus subtilis, som man pleier at tilskrive Smørsyregjæringen, fra Bacillus Anthracis, der ifølge de nyeste Undersøgelser frem- kalder Miltbrand. Brefeld har for kort Tid siden i Botan. Zeitung givet en foreløbig Meddelelse om betydningsfulde Undersøgelser over denne Art; men da han liar bebudet en fuldstændig Redegjørelse derfor i 4de Hefte af hans Værk om Skimmelsvampene, vil jeg indtil da opsætte de Bemærkninger, som jeg muligvis kunde have at gjøre. Den findes i 01 og Urt ved forskjellige, dog navnlig høie Temperaturer, baade i Hinderne og i Bundfaldet. 5. MYCODERMA ACETI (Kütz.) Pasteur. (Hertil Tavle II. Fig. 60—70.) I Etudes sur le vinaigre, 1868, p. 11, siger Pasteur, at Persoon i 1822 har betegnet den her beskrevne Art med Navnet Mycoderma aceti. Dette beroer dog sikkert paa en Feiltag-else; thi jeg har intetsteds i Persoon’s Værker kunnet finde dette Navn. Det er denne Botaniker, som liar opstillet Slægten Mycoderma, og i Mycologia europæa Sectio prima, 1822. p. 96, beskriver han Mycoderma mesen- tericum, der nærmest synes at være syn. med Myc. aceti eller med Sacch. Mycoderma; muligvis er det dette Navn, som Pasteur tænker paa. — Som synonym anføres med større Ret Ulvina aceti Kiitzing: Unters, über die Hefe und Essigmutter (Journal für prakt. Chemie, 1837, II B., p. 389—91, Tab. IL Fig. VI—VIII). — Pasteur: Etudes sur la biére, 1876, Pl. I, No. 5. I Almindelighed timeglasformede, vandgraa Celler, forenede i lange Kjeder; som oftest ubevægelige. Leddenes Størrelse og Form kan, som de eiterte Figurer vise, være meget for- skjellig; et normalt Led er hyppigt 1—2,5.«!.; matte og stærkt lysbrydende findes ofte i samme Kjede, Fig. 60 og 70. Under- tiden iagttog jeg runde, meget stærkt lysbrydende Legemer (Sporer?) i Leddene, Fig. 66. De p. 94—97 udviklede Grunde vise hen til, at de i Fig. 64 afbildede, uregelmæssige, ten- og traadformede Legemer høre til denne Art. Alle Leddene i en Kjede synes atvære sammenlioldte af et fælles, gelatinøstHyl- 3