Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Det Samme er ogsaa udtalt af Fitz og Cohn. Under Mikro-
skopet er det f. Ex. ikke muligt med Sikkerhed at adskille
Bacillus subtilis, som man pleier at tilskrive Smørsyregjæringen,
fra Bacillus Anthracis, der ifølge de nyeste Undersøgelser frem-
kalder Miltbrand.
Brefeld har for kort Tid siden i Botan. Zeitung givet en
foreløbig Meddelelse om betydningsfulde Undersøgelser over
denne Art; men da han liar bebudet en fuldstændig Redegjørelse
derfor i 4de Hefte af hans Værk om Skimmelsvampene, vil jeg
indtil da opsætte de Bemærkninger, som jeg muligvis kunde
have at gjøre.
Den findes i 01 og Urt ved forskjellige, dog navnlig høie
Temperaturer, baade i Hinderne og i Bundfaldet.
5. MYCODERMA ACETI (Kütz.) Pasteur.
(Hertil Tavle II. Fig. 60—70.)
I Etudes sur le vinaigre, 1868, p. 11, siger Pasteur, at Persoon
i 1822 har betegnet den her beskrevne Art med Navnet Mycoderma
aceti. Dette beroer dog sikkert paa en Feiltag-else; thi jeg har
intetsteds i Persoon’s Værker kunnet finde dette Navn. Det er denne
Botaniker, som liar opstillet Slægten Mycoderma, og i Mycologia
europæa Sectio prima, 1822. p. 96, beskriver han Mycoderma mesen-
tericum, der nærmest synes at være syn. med Myc. aceti eller med
Sacch. Mycoderma; muligvis er det dette Navn, som Pasteur tænker
paa. — Som synonym anføres med større Ret Ulvina aceti Kiitzing:
Unters, über die Hefe und Essigmutter (Journal für prakt. Chemie,
1837, II B., p. 389—91, Tab. IL Fig. VI—VIII). — Pasteur: Etudes
sur la biére, 1876, Pl. I, No. 5.
I Almindelighed timeglasformede, vandgraa Celler, forenede
i lange Kjeder; som oftest ubevægelige. Leddenes Størrelse
og Form kan, som de eiterte Figurer vise, være meget for-
skjellig; et normalt Led er hyppigt 1—2,5.«!.; matte og stærkt
lysbrydende findes ofte i samme Kjede, Fig. 60 og 70. Under-
tiden iagttog jeg runde, meget stærkt lysbrydende Legemer
(Sporer?) i Leddene, Fig. 66. De p. 94—97 udviklede Grunde
vise hen til, at de i Fig. 64 afbildede, uregelmæssige, ten- og
traadformede Legemer høre til denne Art. Alle Leddene i en
Kjede synes atvære sammenlioldte af et fælles, gelatinøstHyl-
3