Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
14. SARCINA.
(Hertil Tavle II. Fig. 46.)
Pasteur: Etudes sur la biére, 1876, Pl. I, No. 7.
Gruppei’ af i Reglen 4 mere eller mindre kugleformede,
vandgraa Smaalegemer, 2—2,5« største Diameter. Undertiden
bestod Gruppen kun af 2 eller 3, hvilket rimeligvis var en
Følge af ydre Forstyrrelse; dette synes ogsaa at fremgaa af
den nederste, tilhøire afbildede Figur, hvor de 4 Kugler ved et
Tryk ere bievne noget adskilte, men dog ikke mere end at det
endnu er muligt at erkjende, at de oprindelig have hørt til een
Gruppe, bestaaende af 4.
Det er efter al Sandsynlighed den selvsamme Form, som
Pasteur har afbildet i den ovenfor eiterte Figur, og hvorom
han meddeler, at den giver Øllet en eiendommelig sur Smag.
Jeg har flere Gange iagttaget dem, dels i Pururt og i
jydsk Landøl, som hver for sig i tilproppede, mørke Flasker
stod i Laboratoriet et Par Maaneder, dels i Carlsberg Lagerøl,
der i en tilproppet, hvid Flaske nogle Dage blev udsat for
Sollysets Paavirkning, og hvis Indhold derved blev bragt til
at raadne, og desuden i to af Salomonsens Haarrør1), der vare
fyldte med sidstnævnte Vædske, og efterat være bievne til-
smeltede laa c. 4 Maaneder i Thermostaten ved 5—6° C. I de
to først omtalte Tilfælde fandtes de i Bundfaldet, og jeg iagt-
tog her ofte, hvorledes de rullede omkring og tumlede sig
fremad; undertiden var jeg tilbøielig til at tro, at de havde fri
Bevægelse, men noget Sikkert kan jeg ikke sige herom.
15. I Hinder paa Overfladen af Porter, Urt og Hvidtøl,
der i nogle Dage havde været udsat for en Temperatur af
30—42° C., fandt jeg nogle Gange Former som de i Fig. 71,
Tavle II afbildede. De laa i Grupper og havde en uregel-
mæssig, noget kantet Form og- meget forskjellig Størrelse; de
største vare hyppig 4—6«1. og 1—3«t., de mindste ikke halv
saa store. Saavel deres Form som Størrelse syntes i det Mindste
Salomonsen, Studier over Blodets Forraadnelse, 1877, p. 62.