Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
46 Spiretraaden viser sig først som en lille, vorteformig Ud- bygning paa den spirende Conidie, Fig. 6', og danner en umid- delbar Fortsættelse af denne, nemlig saaledes, at ikke blot Conidiens Protoplasma, men ogsaa dens Væg umiddelbart fort- sætter sig i Spiretraaden; der finder selvfølgelig intet Brud Sted. I nogle Tilfælde opstaaer der strax en Tverskillevæg, hvorved den udtømte, spirende Conidie afgrændses fra den fyldte Spiretraad, og de i denne udviklede Tverskillevægge have i Reglen den samme Betydning, idet Traadens yderste Parti er det, hvortil oftest alt Protoplasmaet søger, og hvor Væxten foregaaer. Under Spiringen optræder der en mere eller mindre rig Vacuoledannelse. De Conidier, som laa nærmest Cultur- vædskens Rand og altsaa havde rigeligst Adgang til Luftens Ilt, spirede hurtigst og havde ofte dannet lange, grenede, Co- nidieled afsnørende Spiretraade. førend der endnu var indtraadt noget Tegn til Spiring hos de i Midten liggende. Det var interessant at se, med hvilken Begjærlighed Spiretraadene i de Ranvierske Kamre søgte Luften og som Radier skøde ud mod Glasskivens Rand, ja endog udenfor denne. Heraf og af andre Iagttagelser fremgaaer det, at Conidierne for at kunne udvikle sig frit under Spiringen kræve en temmelig rigelig Lufttilførsel. Efter c. 10 Timers Forløb fandtes i nogle Tilfælde Forgrening og Tverskillevægge i Spiretraadene og efter 22 Timers Forløb Ledafsnøring, hvorved Traadene i Reglen dannede Zigzaglinier og derefter opløste sig i talrige Conidier. Ved at dyrke disse gjentager den samme Udviklingsgang sig, og man vil ved Cul- ture! i fugtige Kamre ingensinde træffe nogen anden. Dyrkningsforsøg i Pasteurske Kolber. De nævnte Kolber findes afbildede i Pasteur’s fornylig nævnte Bog om Øllet, p. 29, Fig. 4, og deres Brug og Betyd- ning omtales heri paa forskjellige Steder. For at faa at vide, om Oidium lactis kan udvikle sig i Carlsberg Lagerøl og i Carlsberg Double Brown Stout, bleve 2 Kolber 1/g fyldte hver med sin af de omtalte Ølsorter, som de gaa i Handelen, og derefter paa Vædskens Overflade in- ficerte med Conidier, hvorpaa de begge hensattes i Thermostaten