Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Spiretraaden viser sig først som en lille, vorteformig Ud-
bygning paa den spirende Conidie, Fig. 6', og danner en umid-
delbar Fortsættelse af denne, nemlig saaledes, at ikke blot
Conidiens Protoplasma, men ogsaa dens Væg umiddelbart fort-
sætter sig i Spiretraaden; der finder selvfølgelig intet Brud
Sted. I nogle Tilfælde opstaaer der strax en Tverskillevæg,
hvorved den udtømte, spirende Conidie afgrændses fra den fyldte
Spiretraad, og de i denne udviklede Tverskillevægge have i
Reglen den samme Betydning, idet Traadens yderste Parti er
det, hvortil oftest alt Protoplasmaet søger, og hvor Væxten
foregaaer. Under Spiringen optræder der en mere eller mindre
rig Vacuoledannelse. De Conidier, som laa nærmest Cultur-
vædskens Rand og altsaa havde rigeligst Adgang til Luftens
Ilt, spirede hurtigst og havde ofte dannet lange, grenede, Co-
nidieled afsnørende Spiretraade. førend der endnu var indtraadt
noget Tegn til Spiring hos de i Midten liggende. Det var
interessant at se, med hvilken Begjærlighed Spiretraadene i de
Ranvierske Kamre søgte Luften og som Radier skøde ud mod
Glasskivens Rand, ja endog udenfor denne. Heraf og af andre
Iagttagelser fremgaaer det, at Conidierne for at kunne udvikle
sig frit under Spiringen kræve en temmelig rigelig Lufttilførsel.
Efter c. 10 Timers Forløb fandtes i nogle Tilfælde Forgrening
og Tverskillevægge i Spiretraadene og efter 22 Timers Forløb
Ledafsnøring, hvorved Traadene i Reglen dannede Zigzaglinier
og derefter opløste sig i talrige Conidier. Ved at dyrke disse
gjentager den samme Udviklingsgang sig, og man vil ved Cul-
ture! i fugtige Kamre ingensinde træffe nogen anden.
Dyrkningsforsøg i Pasteurske Kolber.
De nævnte Kolber findes afbildede i Pasteur’s fornylig
nævnte Bog om Øllet, p. 29, Fig. 4, og deres Brug og Betyd-
ning omtales heri paa forskjellige Steder.
For at faa at vide, om Oidium lactis kan udvikle sig i
Carlsberg Lagerøl og i Carlsberg Double Brown Stout, bleve
2 Kolber 1/g fyldte hver med sin af de omtalte Ølsorter, som
de gaa i Handelen, og derefter paa Vædskens Overflade in-
ficerte med Conidier, hvorpaa de begge hensattes i Thermostaten