Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

8 — Favne i lige Linier under Sandet og betegner sin Vej ved for hvert Kvarter at sende sine Skud op. Endvidere kan nævnes Sandskæg-, Sandrottehale, Mandstro, G-raaris og Stedmoderblomst, der ofte kan give Klitten et blaaligt Skjær, samt Rævlinger, der i Klittens varme, hvide Sand opnaa en enorm Størrelse og Frugtbarhed, i det ofte Planten helt skjules af de sorte glinsende Bær. Flyvesandet i Hjørring Amt. I „Danmarks geologiske Undersøgelser“ ved A. Jessen 1899 skrives herom (Side 8): Flyvesandet er hovedsagelig knyttet til de nuværende Kyster og saaledes for en stor Del en temmelig ung Dannelse. Der er dog Rime- lighed for, at Sandflugt er et Fænomen, der i denne Egn er lige saa gammelt som Landet selv, og særlig synes der i Slutningen af Istiden, inden Sandbakkerne dækkedes af en kraftig Vegetation og Muld, at have været de bedste Betingelser til Stede derfor. Større Klitter fra denne Tid findes dog næppe, hverken inde mellem Bakkerne eller langs de da- værende Kyster, og et jævnt Flyvesandsdække, der ikke danner frem- trædende og karakteristiske Former i Terrainet, har man, da der intet Muldlag fandtes, ikke Midler til at adskille fra det paa primært Leje liggende Sand. Alderen af de enkelte Flyvesandspartier, der findes inde i Landet, kendes ikke, dog synes de ikke at være ret gamle. Senere hen i Tiden, f. Ex. ved Litorina-Sænkningens Maksimum, har Flyvesands- dannelsen været ubetydelig’; virkelige Klitter langs Litorinahavets (Sten- aldershavets) Kyster og stammende fra denne Tid liave ikke kunnet paa- vises, skønt man skulde synes, at Betingelserne for Klitdannelse den Gang1 paa mange Steder maa have været lige saa gode som i Nutiden. Først under den første Landhævning og indtil Nutiden spiller Klitdan- nelsen en større Rolle... Sandflugten paa Skagens Odde maa siden den Tid antages at være fortsat uafbrudt, men naaede dog først en sterre Udvikling i meget sen Tid, efter at det nydannede Land var blevet dæk- ket af Skove og Moser. Flyvesandet er svagest udviklet paa Landets Østkyst, hvor det er indskrænket til Lavlandet N. og S. for Sæby. Paa Nord og Vest- kysten indtager det derimod meget betydeligere Arealer.. . Hvor Sandflugten ikke er altfor stærk, vil den Genstand, hvorom Flyvesandet oprindelig samlede sig, ogsaa vedvarende give Flyvesands- banken sin Karakter og Form. Dette har saaledes været Tilfældet med Rimmerne, hvis i Reglen skarpe og retlinede Rygform minder om de Strandrevler og Tangvolde, hvorover de ere dannede. Noget lignende gjenfmdes paa Østkysten S. for Sæby, hvor der mellem Solsnæs og Stens- næs findes 1—3 parallelt med Kysten løbende Klitrækker, der ganske vist langtfra have Rimmernes regelmæssige Overflade, men dog ved deres