Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

Forfatter: Jens Brüel

År: 1900

Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag

Sted: Aalborg

Sider: 61

UDK: 551.3

Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.

Med tre Kort og talrige Billeder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
— 7 — Fig. 3. Klit bevoxet med Marehalm og Graaris. Klittens Højdevækst. Naar en Klit er begroet med Marehalm som har den Egenskab, at den vokser bedre jo mere Sand den faar over sig, vedbliver Klitten at vokse i Højden, idet Marehalmen bliver ved at skyde i Vejret, og Sandet vedblivende samler sig i Marhalmen og høj ner Klittens Top. Man kan saaledes forfølge Marehalmens Rødder lige til Klittens Grund- flade ofte 20—30 Fod. I større sammenhæn- gende Klitpartier, hvor Vinden ikke udhuler Klittens, Vestside op- naar Klitten den stør- ste Højde derimod fore- gaar der paa de bue- formede Vandreklitter, hvor Vinden udhuler Vindsiden, stadig Ned- styrtninger af Klittens Top, som tidligere er omtalt, og Højdevæksten hæmmes. Er Toppen paa saadanne brede Klit- partier tillige begroet med Hvideris, der udover megen Modstand mod Vin- den, har Klitten Vanskelighed ved at komme i Bevægelse og vedbliver at voxe i Højden. Se Fig. 3 Sandets Fugtighed i Klitten. Det er kun paa Overfladen at Klitten er beklædt med tort Sand, i det indre er dette stedse mer eller mindre fugtigt. Man behøver sjældent at grave mer end r/2 Alen ned i en Klits Top for at træffe fugtigt Sand. Jo finere Sandet er. desto bedre holder det paa Fugtiglieden; ifølge „Die Dunen“ indeholder Sandkorn paa 1/20 Linie i Diameter 27,6 °/0 Vand, paa 1/15 Linie 20,5 °/0 paa 710 Linie 17,6 °/0 Vand. Saaledes er det finere Sand gunstigere for Vegetationen end det grovere, hvilket har sin store Betydning for de. i de senere Aar paabegyndte Plantninger og er Grunden til, at disse kunne ud- holde selv meget tørre Somre paafaldende godt. Klittens Vegetation bestaar hovedsagelig af Hjelme, som har sit Hjem i det bevægelige Flyvesand, og som bliver plantet i Rader for at opfange Sandet og paa mange Steder er Aarsag til at Marker ere bievne skaanede for ødelæggelse ved Sandflugt. Marehalm har lignende Egenskaber, men er mere sjælden. Sandstar tager sig karakteristisk ud paa nøgne, helst lidt fugtige Sandflader, i det den underjordiske Stængel kryber flere