Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850
Forfatter: Jens Brüel
År: 1900
Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag
Sted: Aalborg
Sider: 61
UDK: 551.3
Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.
Med tre Kort og talrige Billeder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 7 —
Fig. 3. Klit bevoxet med Marehalm og Graaris.
Klittens Højdevækst. Naar en Klit er begroet med Marehalm
som har den Egenskab, at den vokser bedre jo mere Sand den faar over
sig, vedbliver Klitten at vokse i Højden, idet Marehalmen bliver ved at
skyde i Vejret, og Sandet vedblivende samler sig i Marhalmen og høj ner
Klittens Top. Man
kan saaledes forfølge
Marehalmens Rødder
lige til Klittens Grund-
flade ofte 20—30 Fod.
I større sammenhæn-
gende Klitpartier, hvor
Vinden ikke udhuler
Klittens, Vestside op-
naar Klitten den stør-
ste Højde derimod fore-
gaar der paa de bue-
formede Vandreklitter,
hvor Vinden udhuler
Vindsiden, stadig Ned-
styrtninger af Klittens
Top, som tidligere er
omtalt, og Højdevæksten hæmmes. Er Toppen paa saadanne brede Klit-
partier tillige begroet med Hvideris, der udover megen Modstand mod Vin-
den, har Klitten Vanskelighed ved at komme i Bevægelse og vedbliver at
voxe i Højden. Se Fig. 3
Sandets Fugtighed i Klitten. Det er kun paa Overfladen
at Klitten er beklædt med tort Sand, i det indre er dette stedse mer eller
mindre fugtigt. Man behøver sjældent at grave mer end r/2 Alen ned i
en Klits Top for at træffe fugtigt Sand. Jo finere Sandet er. desto
bedre holder det paa Fugtiglieden; ifølge „Die Dunen“ indeholder
Sandkorn paa 1/20 Linie i Diameter 27,6 °/0 Vand, paa 1/15 Linie 20,5 °/0
paa 710 Linie 17,6 °/0 Vand. Saaledes er det finere Sand gunstigere for
Vegetationen end det grovere, hvilket har sin store Betydning for de. i de
senere Aar paabegyndte Plantninger og er Grunden til, at disse kunne ud-
holde selv meget tørre Somre paafaldende godt.
Klittens Vegetation bestaar hovedsagelig af Hjelme, som har
sit Hjem i det bevægelige Flyvesand, og som bliver plantet i Rader for
at opfange Sandet og paa mange Steder er Aarsag til at Marker ere bievne
skaanede for ødelæggelse ved Sandflugt. Marehalm har lignende Egenskaber,
men er mere sjælden. Sandstar tager sig karakteristisk ud paa nøgne,
helst lidt fugtige Sandflader, i det den underjordiske Stængel kryber flere