Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

6 dannet Klit at bestille, vi komme nu til andre Klitformer, hvor Terrain eller andre Forhold spille en betydelig Rolle, navnlig Indvirkninger af andre Vinde end den fremherskende. En Klits Grundris hænger paa det nøjeste sammen med Terrain- overfladen, hvorpaa den hviler. En fuldstændig regelmæssig Udvikling af Grundridset faar Klitten kun paa en jævn Flade, altsaa nærmest i Sandørkener, hvor de alle ere saa at sige ens, paa vore Kyster ere Forholdene imidlertid ikke saaledes, men ikke desto mindre er det stedse muligt at kende et bestemt fælles Grundrids. Dette er en uregelmæssig, snart udbredt, snart forlænget Bue, fra hvis konvekse Side den skraa affaldende Læside springer ud. Grundridset af denne sidste er skarpt tegnet, og danner en Vinkel paa 30°, der be- staar af løst Sand, der ligger umiddelbart ovenpaa den mørke Jordbund og dens Vegetation. Denne Bueform faar Klitten ved at Vinden virker stærkt paa Vindsiden af Klitten, udhuler denne mer og mer, kaster Sandet dels over Toppen dels til Siderne, hvorved Spidserne paa Buen dannes. Saadanne bueformige Klitter kunne have en uhyre Udstrækning; den største her i Landet findes i V. Thorup Sogn i Hanherred, hvor Buens Spidser ere 3000 Alen fjernede fra hinanden, medens Buen paa Midten er over 500 Alen bred. Inden i den samme store Klit forekomme, alle mulige Klit- former og andre Buer. Mellem Skagen og Raabjerg findes en Mængde af disse store bueformige Klitter. Er nu Toppen af Klitten bevokset med Klittag eller Vidiebuske, kan Sandet ikke som paa de ubevoksede Klitter kastes op over dens Top, denne vil da paa Grund af de talrige Rødder gøre Modstand, og Vinden udhuler da Vindsiden af Klitten saalænge, at Toppen falder ned. Ved flere saadanne Nedstyrtninger formaar Vinden omsider at forhindre Vegetationens Modstand. Disse bueformige Klitter findes ofte adskilte, men oftest ere de sammensmeltede med andre bueformige Klitter eller gaar over hinanden, hvilket altsammen bidrager til at gere Formen af Klitten indviklet og vanskelig at finde Rede i. Mange Steder findes lange smalle Klitter, der gaa parallelt med Kysten, eller den herskende Vindretning, disse Klitter kaldes Rimmer, og er i Grunden kun de tilbageværende Spidser af Buerne paa en vandrende Klit. Midterpartiet af Buen vælter sig fremad, og Spidserne formaa ikke at komme med, men blive tilbage, og betegne Vejen hvor den van- drende Klit er gaaet. En af de længste Rimmer er Engklitten ved Skagen.