Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

5 — N. A. Sakalow siger*): Jeg selv har ofte haft Lejlighed til at iagttage Sandbevægelsen i Klitten i stærk Blæst, dog blev jeg aldrig Vidne til, at selv det fineste Sand, hævede sig over 1 Meter over Jordoverfladen paa Vindsiden, medens det paa den flade Top hævede sig betydeligt over Mandshøjde, saa at denne i Afstand saa ud som indhyllet i Taage. Lige- ledes løfter Sandet sig i meget betydelig Højde over en flad Sandmark, naar Vinden blæser der henover. “ Naar Sandet ikke paa Vindsiden af Klitten i Blæst stiger saa højt op over Overfladen, som i Klittens Top, saa ligger det i, at det langs Jorden liggende, og fine Sandkorn forende Luftlag i sin Stræben efter at »■lide opad, befinder sig under Trykket af de overliggende sig horizontalt bevægende Luftlag, medens et saadant Tryk er udelukket paa Toppen af Klitten. Som et Bevis paa det stærke Tryk, som Vinden udøver paa Vind- siden af Klitten, kan anføres, at Sandet her er paafaldende fast, medens det paa Toppen og Læsiden er løst. Vindens stærke Tryk i Vindsiden giver sig endvidere Udslag i mere eller mindre dybe Render og Rifter som ere udhulede af Vinden, idet de mere fugtige Steder blive sidst tilbage. Hvor Sandet er mindre fugtigt, gaar Sandets Torring og Bevægelsen mere hurtigt for sig, i det Klitten paa saadanne Steder bliver udblæst kedelformigt. Disse Kedler strække sig især i Retning af den herskende Vind, flyde ofte over i hverandre og danne herved en fra Klittens Fod til Top uafbrudt, dyb Rende. De fugtige Steder rage pukkelformig frem, og samle paa deres Læside det fine Sand, som Vinden har blæst bort fra de mere fri. belig- gende Steder. Paa langs af Renden, som ved sin bugtede Form ligner en Flodseng, bevæger det grovere Sand sig fra Foden til Toppen af Klitten, ved Storm endogsaa Sandkorn paa 3—4 m. m. i Gennemsnit. Naar en stærk Vind efterfølges af en svagere, blive alle de med groft Sand bedækkede Render atter udfyldte med fint Sand og snart antager Klittens Vindside atter et normalt Udseende. Den gaar i Almindelighed for oven over i en rund, svagt hvælvet Top, ofte danner Toppen en fuld- stændig horisontal Flade, hvilket navnlig er Tilfældet med større Klitter (Milerne ved Skagen). Ogsaa paa Læsiden af Klitten gjer Vinden sin Indflydelse gældende om end i ringe Maalestok. Ved almindelig Blæst ruller det fine Sand ned, ikke i et sammenhængende Lag. men i enkelte mer eller mindre brede Strømme, som, naar Vinden er meget stærk, antager mægtige Dimensioner. Vi have hidtil kun haft med Profilet af en under normale Forhold ) Die Dunen, Side 78