Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

se disse smaa Tungeliøje over alt, hvor der er en Smule Busk, og alle vise i samme Retning. De ere dannede af det fineste hvide Sand, medens det grovere Sand og Grus har lejret sig rundt om og mellem den, Hvorved de tegne sig saa klare og lyse paa den redlige Grund, som har denne Farve, fordi det grovere Sand for største Deleu bestaar af Feltspat, medens det fine Flyvesand bestaar af Kvarts. Fig. 1. Flyvesand lejret i Læ af en Busk Strandhavre (efter N. A. Sakalov: Die Dunen). Vi ville gaa tilbage til vor lille Tungehøj (Fig. 1.) og se hvorledes denne efterhaanden vokser og bliver til en Klit. Den lille Strandhavre- busk bliver omsider helt overdænget med Sand, saa at Busken ikke mere yder Læ, Sandet lejrer sig saa stedse paa en saadan Maade, at den fra Vinden vendte Side faar en Belåningsgrad af 30°. Se Fig. 2. Linie a—b, betegner den oprindelige Tungehej, denne gaar dernæst over til Formen c—b, og endelig til d—e. Denne Hældnings- grad paa 30° træffer man overalt, hvor ingen Buske virke forstyrrende ind paa Klitdannelsen, særlig tydelig og skarp fremtræder den ved Raa- bjerg Mile ved Skagen. Disse regelmæssige Klitformer findes kun paa nydannede Klitter men sjældent paa højere og ældre, i det dels Terainforholdene, dels Vege- tationen griber forstyrrende ind. Medens Læsiden af Klitten stedse lejrer sig under en Skraaning, af 30°, saa forholder det sig anderledes med den mod Vinden vendte Side.