Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

I. Del. Klittens Dannelsesmaade. Flyvesandet dannes af Strandsand, der af Bølgeslaget føres ind paa Havstokken, hvorfra det, efter at være blevet tørt, af Vinden føres ind. paa Land, som Flyvesand. Saa længe Sandet er fugtigt, formaar selv den stærkeste Vind ikke at virke paa det, i det Vandet omhyller de enkelte Sandkorn og udfylder Mellemrummene mellem disse, og derved binder Sandkornene saa fast til hverandre, at Stranden blivei haard som et Logulv, og jo finere de enkelte Sandkorn er, desto større er Sandets Kapillaritet. Anderledes forholder det sig med det opkastede tørre Sand, som vi ville følge paa dets videre Vandring ind i Landet. Er Stranden fuldstændig jævn uden Sten, Planter eller andre Ting, som kan standse Sandet paa dets Flugt, saa lejrer Sandet sig som en jævn Sandmark, hvori man ser smaa parallelt løbende Striber, de saa- kaldte Sandbølger. Disse Sandbølger kunne ogsaa iagttages paa jævne Klitpartier inde i Landet, f. Ex. i Raabjerg Mile, hvor ofte hele Milen er riflet efter en svag Blæst. Det er imidlertid sjældent, at Kysten er saa aldeles flad, der findes i Reglen Klittag, el. en el. anden Strandplante, en større Sten, en Stump Vrag fra et Skib, eller hvad det nu kan være, der standser Flyvesandets regelmæssige Lejring og vi staa da overfor en begyndende Dannelse af en lille tungeformet Hej. Lad os betragte Fig. 1. Vi se her en lille Busk Strandhavre vokse paa Stranden. Her har Sandet fundet Læ bag Busken, og aflejret sig som en smal lang lille Høj, der stadig vokser med Tilførsel af nyt Flyvesand, i det den holder sig mest flad og spids paa den længst fra Busken vendende Side. Denne lille Høj ligger i Retning af den fremherskende Vind, i dette Til- fælde lodret paa Kystlinien. Naar man ser ud over Stranden kan man