Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— lo- er jævn og flad, og baade her og paa Vindsiden ses Vindens Bølgeslags- linier i Sandet. Overfladeformen varierer, hvad Detaillerne angaa, uafbrudt, enhver stærk Storm forandrer Klittens Udseende, eroderer paa Vindsiden og ophober Sandet paa Læsiden. Klittens Vandring mod Øst beløber sig gjennemsnitlig til 8 M. om Aaret, snart mere snart mindre. Flyvesandets Kornsterrelse er angivet i omstaaende Tabel og ses at ligge mellem 0,5 og O,o5 m/m. G-jennemgaaende er det ensartet og temmelig fint; det groveste Flyvesand træffes paa Kortbladet Skagen, dog naa Sandkornene aldrig op til saa enorme Dimensioner, som kendes fra Anholt*), hvor i en enkelt Prøve 91 % af Sandkornene have en Diameter af over 2 m/m. Paa forskjellige Steder er der taget Prover af Strand- sand for at sammenligne dets Kornstørrelse med Flyvesandets, men lige- som Flyvesandet varierer det en Del, dog indenfor de samme Grænser som dette, og nogen Forskel har ikke kunnet paavises. Heller ikke synes der at være nogen Forskel paa Sandkornenes Størrelse i Rimmerne og i de ægte Klitter. Klitternes Højde over det omgivende Terræn er meget variabel og afhængig dels af Tilførslen af Sand, dels af Vindstyrken og Læforholdene paa de enkelte Steder. I Reglen naa Klitterne ikke mere end 10—15 M. op over den omgivende Flade, enkelte ere dog højere, saaledes f. Eks. Studeli Mile, der naar 20—22 M. over Sletten. Paa flere Steder hidrøre Klitterne ikke fra Strandsandet, men fra ældre Sandlag, saaledes f. Eks. paa Rubjergknude (33 L), samt i de inde i Landet liggende Flyvesandspartier, Indsande. Flyvesandet, der dækker Rundbjergknude, stammer næsten udelukkende fra det lagdelte Diluvial- sand, der er blottet i den høje Klint ud mod Havet, og hvorfra Vinden fører det op gennem Kløfter og Slugter op over Bakkekammen. Indsan- dene ere i det undersøgte Areal af underordnet Betydning og træffes kun paa enkelte Steder i Bakkeøerne, f. Eks. N. og NO. for Brønderslev ude paa Plateauerne ere de noget hyppigere, større Partier findes f. Eks. S. for Hjørring og paa Sletten Q. for Store Vildmose, og ere her dannede af det løse, senglaciale Strandsand. Ved en jævn Sandflugt, hvor Tilførslen af Sand er ringe, kan Flyve- sandet lægge sig som et ensartet Dække over hele Egnen uden nogen Klitdannelse, undertiden kan endog Græsvæksten følge med, saaledes at der fremkommer et meget tykt, men temmelig sandet Muldlag, som f. Eks. paa Vestkysten mellem Lyngby og Fureby Kirker (32 M.). Paa andre Steder, selv i Egne hvor Sandflugten er meget stærk, kan der fbregaa en Erosion, idet ikke alene det tidligere Flyvesandsdække *; A. Jessen: Kortbladene Læsø og Anholt. D. G. U. 1 Række. Nr. 4. Kjøbenhavn 1897. S. 39.