Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

—11 — blæser bort, men endogsaa noget af den ældre Sandbund bortføres; \ ind- erosionen standses i saa Tilfælde ferst af Grundvandet eller af Sten- og Gruslag (Dannelsen af de flade Sandsletter mellem Klitterne og af Sten- sletterne). Fremkommer der ved Vinderosionen Sten, blive disse i Reglen stærkt paavirkede af Flyvesandet og faa enten en blank poleret Over- flade eller slides stærkere af Sandet, hvorved de faa de karakteristiske, ofte beskrevne, regelmæssige og skarpkantede Former. I mange Tilfælde er Flyvesandet aflejret over meget unge Dannelser eller har endog ødelagt Bygninger o. lign., hvorved man faar en Alders- bestemmelse for disse Klitter. Paa den vestlige Del af Skagens Odde hviler Flyvesandet for en stor Del paa Martørv; under de daværende Torvemosers Dan- nelse, der i Følge Oldsagsfun- dene fandt Sted i Bronzealde- ren, var denne Egn omtrent fri for Sandflugt, og først un- der Dannelsen af Martørvens overste Lag, Højmosetørven, kan Flyvesandet spores. Dog synes Sandflugten, efter de ældste Efterretninger at dømme, først at have taget Overhaand i Begyndelsen af den historiske Tid, og talrige Steder ere Øde- læggelserne ved Sandflugt endog af meget ny Dato. Grænsen mellem Flyvesan- det og de underliggende Dan- nelser angives i Reglen ved Tervelag eller hyppigst ved et sort og fast sammenpresset Muldlag (Fig. 5). Hvor Flyve- sandet igen blæses bort, kan dette Muldlag atter komme frem og danne Overfladen, og man kan undertiden genkende gamle Plovfurer og Vognspor deri. Noget lignende er Til- fældet med den Martørv, der ved Vinderosionen kommer til Fig. 5. Muldlag i en gjennemskaaret Klit. Fotografi af Dr. Stenstrup.