Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

Forfatter: Jens Brüel

År: 1900

Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag

Sted: Aalborg

Sider: 61

UDK: 551.3

Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.

Med tre Kort og talrige Billeder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
— 12 — at ligge frit, og hvor man ofte har fundet velbevarede Spor af Heste og Kvæg/4 Amtets tidligere Udseende. Herom findes i „Danmarks geo- logiske Undersøgelser” 1. Række Nr. 3 interessante Oplysninger, der skri- ves saalede som Landets Kystlinier i den aller ældste Tid: Under Litorina- Sænkningens Maksimum var det nordlige Vendsyssels Kystform vidt for- skellig fra den nuværende. Landets Nordkyst strakte sig fra Frederiks- havn mod VNV. og NV. over Kvissel langs Foden af de høje Bak- ker ved Vogn og Eskjær til Barkholt og Øster Tversted og derfra mod Vest over Ugerby til Pynten ved Hirshals. Østkysten viste ikke saa store Forandringer, Kystlinien leb et Stykke inden for den nuværende fra Frederikshavn mod Syd over Sæby (hvor en smal, dyb Fjord strakte sig ind langs Sæby Aa) til Lyngsaa og Vorsaa. SV. for Vorsaa fandtes en bred Bugt, hvorfra lange, smalle Fjorde strakte sig op ad Aadalene i Vor Gaard Fladen. Langs Vestkysten, fra Hirs- hals til Lønstrup løb Kystlinien noget indenfor den nuværende., og1 mellem Lenstrup og Fureby rimeligvis et Stykke udenfor Nutidens Kyst. Fra Fureby og Løkken naaede en stærkt forgrenet Fjord Nord paa til Sønder Lyngby, en anden og bredere strakte sig mod SØ. langs Kloster- grøften til Klosterenge. Mod SSø. lob et bredt Sund ind mellem Vren- og Tise paa den ene Side og Ingstrup og Vester Hjermeslev paa den anden til den nuværende store Vildmose, som den Gang laa fuldstændig mider Havet, og som ved brede Sunde langs Lindholm Aa, Ryaa og Syd for Jetsmark Bakkeø stod i Forbindelse med Limfjorden og med Jammer- bugten. Mod Vest dannede Højlandet omkring Ingstrup, Saltum, Hune og Blokhus en eller to store Øer, Syd og Sydøst derfor laa nogle mindre Øer omkring Jetsmark, Øster Hoven, Bjerget o. s. v., men ellers var næsten hele den sydlige Del af Kortbladet Løkken dækket af Havet. Det store Sletteland, Skagens Odde, der fra den gamle Kyst- linie langs Foden af Højlandet fra Skagen til Tversted strækker sig c. 32 Km. (4x/4 Mil) ud i Havet mellem Kattegat og Skagerak, bestaar i Over- fladen saa godt som udelukkende af alluviale Lag. . . Som det vil ses af de geologiske Kort indtager ganske vist Torv og Flyvesand omtrent hele Oddens Overflade, men da de først ere til- komne senere, have de kun i riuge Grad indvirket paa Landets Kyst- omrids og Dannelse, der næsten udelukkende skyldes Saltvands-Alluviet. Af det orografiske Kort over Skagens Odde vil det tydeligt fremgaa, hvorledes denne Halvø er bygget og vokset. Kortet er fremstillet paa Foranledning af K. J. V. Steenstrup, der ved Hjælp af Højdekurverne har vist dels Oddens sukcessive Vækst, dels hvor ringe Indvirkning Klitterne