Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

13 — have paa Landets Overfladeform i store Træk. Det vil af Kortet ses, hvorledes Oddens højeste Parti som en flad Ryg skyder sig ud fra Hej- landet S. for Gaardboso og i en Bue drejer Vest om denne ud til Partiet omkring Raabjerg Kirke. Det maa dog her bemærkes, at Torv og Flyve- sand alligevel til en vis Grad har nogen Indflydelse paa Terrænformen, idet Højderne over 15—16 M. (48—51 Fod) udelukkende skyldes disse to Dannelser; alluviale, marine Lag ere nemlig intet Steds i Danmark fundne til større Højde end 15—16 M. o. H., og ved Sammenligning med de geologiske Kort vil det ogsaa bemærkes, at det paa Højdekortet an- givne Parti over 50 Fod falder sammen med de store og unge Torve- moser langs Hejlandet, Sørig Mose, Flyvesandet ved Skram og det betyde- lige Flyvesandsparti ved Studeli Mile, N. for Raabjerg Kirke. Oddens højeste Part falder derfor heller ikke ganske sammen med den ældste Del, nemlig fse de geologiske Kort) den strandvoldlignende, blanke Banke eller Revle af Strandsand, der løber langs Højlandet fra Sydøst ved Sydsigliave og Sortkjær (33 F.) mod Nordvest til Bollehede og Blæsbjerg, hvorfra den drejer ud mod Nordvest og Nord over Eskjær Hede, Tversted Rim mer og Vest mod Gaardboso til Raabjerg Kirke. Mulig er Grunden til denne Revle allerede lagt i Slutningen af den senglaciale og Begyndelsen af den alluviale Tid, saaledes at Revlen har dannet Landets Grænse under Alluvialtidens første Afsnit. — det vil erindres, at det nedre Ferskvands-Alluvium i denne Egn (Tversted. Syd- sighave etc.) netop findes i Lavningen mellem Revlen og Højlandet. Under Litorina-Sænkningens Maksimum laa Sandrevlen under Vand, rimeligvis med sin Ryg tæt under Havfladen, saaledes at Kystlinien løb langs Foden af Hejlandet. Under den følgende Hævning kom Revlen op over Havet og i Lagunen mellem den og Højlandet aflejredes Saltvandsler og -dynd oven paa det af Havet dækkede nedre Ferskvands-Alluvium. Revlens Bøjning ud fra Hojlandet og V. om Gaardboso maa være en Følge af den fra senglacial Tid eksisterende Havbanke mellem Raa- bjerg, Starholm og Kannesteder samt af den stærke Strøm, der fra Hirs- hals løber mod Øst langs Landets Nordkyst, og som rimeligvis er drejet ud omkring den nævnte Banke. Denne østgaaende Strøm fører stadig store Mængder Sand med sig ud ad mod Skagen og har under Landets Hævning bidraget meget til Dannelsen af Skagens Odde; men samtidig med at nyt Land dannedes ved Oddens Spids, skar Strømmen igen bort af det allerede afsatte, særlig paa Strækningen V. for Raabjerg Kirke, hvor Landet tidligere — efter Højdekurverne at domme — maa have naaet betydelig længere ud. Medens Oddens Vestkyst saaledes efter sin Dan- nelse var udsat for Bortskylning, hvorfor den nu staar med en høj og