Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— 15 — Om disse Rimmers Dannelse have Meningerne været meget delte*). At Rimmerne ere dannede ved og angive de tidligere Kystlinier, frem- gaar tydeligt af hele Rimmesystemets Beliggenhed, Form og Retning samt af Højdeforholdene, idet de højst liggende Rimmer og Dopper findes mod Vest, fra Lyngshede og Syd paa over Raabjerg Mose, hvorfra Højden aftager overordentlig jævnt og regelmæssigt ned til den nuværende Strand. Dog træffes næsten ingen typiske Rimmer eller Dopper Øst for Frede- rikshavn — Skagen Landevejen, kun paa et Par Steder i det mellemVejen og Havet liggende Terræn og langs Kysten ved Mundingen Kragskov Aa findes Tilløb til Rimmedannelse. Selv om Rimmerne ere Kystdannelser, kunne de dog ikke betragtes som Strandvolde, baade deres Indhold og Overfladeform taler derimod. I de talrige Tværsnit gennem Rimmer, fremkomne ved, at Vinden har blæst Huller i dem, eller ved Kultiveringen af Tervedopperne, hvorved Sandet fra Rimmerne køres ud over Tørven, ses de at bestaa af rent, gult, stenfrit Sand uden Lagdeling og uden noget som helst Spor af Dyre- eller Planterester, og det samme gælder Bunden af Dopperne. Næsten altid, ses i det øverste af Rimmerne en eller to ved Sand adskilte Muldstriber, der ligge omtrent konkordante med Rimmeoverfladen, og som angive, at i alt Fald den överste Del af Rimmen er Flyvesand. Ofte er desuden Rimmens Skraaning ned mod Doppen meget stejl, særlig det nederste Stykke ned mod Doppens Bund, saaledes at Grænsen mellem Torv og Sand kan staa med. en Vinkel paa over 45° (i flere Tilfælde ligger Sandet endog ud over Tørven), Forhold der ere utænkelige for en af Havet opkastet Sandbanke eller for Sandrevler dannede langs Kysten under Havet. Alt tyder saaledes paa, at Flyvesandet har spillet en meget væsentlig Rolle ved Rimmedannelsen, og at Rimmerne for største Delen bestaa deraf, hvorfor de ogsaa paa de geologiske Kort ere aflagte som saadant. Da Rimmedannelsen langs Kysten ved Aalbæk Bugt nu synes at være omtrent afsluttet, kan man ikke paa dette Sted faa noget paalideligt Indtryk af, hvorledes de ejendommelige Sandrygge ere fremkomne, selv om det efter forskellige Omstændigheder at dømme inaa antages, at Flyve- sand. og den paa Kysten opskyllede Tang ere væsentlige Faktorer derved. Derimod, foregaar Rimmedannelsen endnu i Nutiden et andet Sted paa Vendsyssels Østkyst, nemlig Syd for de her beskrevne Kortblade, 5—7 *)N. v.Juel: Naturbemærkninger over Jyllands nordligste Odde, Tidsski. f. Natur. V. Kjøbenhavn 1828. S. 312. Japetus Steeustrup: Om Martørven i det nordlige Jylland. Naturhist. Tidsskr. II. Kjøbenhavn 1838—39. S. 498. J. S. Deichm ann-Br anth: Geologiske Forhold i det nordligste Jylland. Tidsskr. f. populær Fremstilling af Naturvidenskab. Bd. 28. Kjøbenhavn 1881. S. 365.