Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— 16 — Km. N. for Indløbet til Limfjorden. Nord og -Øst for den store Højmose, Hals Mose, findes et betydeligt og veludviklet System af Rimmer og Dopper, der mod -Øst uaar helt ned til Stranden. Havbunden udenfor er flad, jævn og bestaar af stenfrit Sand. Langs Kysten ser man smalle af Bølgeslag og Strem dannede Sandrevler, der dels ligge under Vandet, dels netop rage op derover; deres'Afstand fra Kysten er nogle faa indtil en halv Snes Meter, Bredden gjærne noget mindre. Den Tang, som af Havet skylles op paa Kysten, samles paa disse Revler, hvor den ved Bølgeslaget rulles sammen i lange Pølser. Ved Lavvande og Sandfygning langs med eller ud fra Kysten, fanges Sandet af den paa Revlerne sam- lede Tang, Revlens Højde vokser mere og mere, medens samtidig Strøm- men holder Løbet mellem Revlen og Land aabent endnu nogen Tid. Planter komme hurtigt ud paa den smalle Sandrevle og trives godt her, hvor Søfuglene holde til i store Flokke. Den ny tilkomne Vegetation fanger nyt Flyvesand, Revlen vokser stadig i Højde, medens Strøm og Bølgeslag, der paa denne flade Kyst kun har ringe Kraft, til en Tid forhindrer den i at vokse i Bredde. Efterhaanden tilsander Løbet mellem Revlen og Land, og man har da paa Stranden en typisk lille Rimme, samtidig med at Dannelsen af en ny paabegyndes udenfor. I Lavningerne mellem Rimmerne er der stadig fugtigt, Vegetationen bliver meget frodig, Humusdannelsen bliver stærkere og stærkere, jo mere man fjerner sig fra Kysten, og gaar endelig over til Tørvedannelse, først almindelig Kærtørv med Trærester, senere, længst mod Vest, udelukkende Sphagnumtørv. Sandflugten vedbliver stadig fra Klitter i Nærheden, fra Stranden eller fra ældre Rimmer, som Vinden blæser Huller i. Sandet fanges af Vege- tationen paa Rimmerne, medens en mindre Part aflejres i Dopperne, hvor det fordeles jævnt i den hurtig voksende Torvemasse, og hvor man ved forste Øjekast slet ikke bliver opmærksom paa det. Rimmerne ere altsaa ægte Kystfænomener og angive tidligere Kystlinier; de ere dannede over en Revle af Strandsand, der imidlertid er aldeles forsvindende i Forhold til Rimmens Hovedmasse, Flyvesandet... Ogsaa N. og V. for det høje Plateau ved Raabjerg Kirke træffes lignende Antydninger af de tidligere Kystlinier under Landets Hævning og Vækst, men da Rimmerne overalt i denne Egn ere odelagte ved Sand- flugten eller helt bortblæste, har man kun Dopperne at rette sig efter. Mellem Starholm og Eannerød findes et System af brede, N.—S. gaaende Dopper, der dels fortsættes mod N. ud over Skjelstens Mile, dels drejer mod NV. og V. ud til Kysten mellem Hjortbakke og Spirbakke. Mile, altsaa med Retninger, der fuldstændig stemme overens med Hej dekor vernes paa det orografiske Kort; men samtidig vise disse vestlige Doppers Beliggenhed og Retning, at Landet endnu i temmelig