Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— 17 sen Tid, efter Doppérnes Dannelse, maa have strakt sig betydelig længere ud mod Vest end i Nutiden. Endnu længere mod Nø. findes ingen Dannelser, der kunne angive den tidligere Kystform, før man naar ud til den yderste Spids af Landet Butteren, Grenen og Skagen, hvor et stort System dels af rimmelignende Sandrygge, dels af stenede Strandvolde angiver Oddens Vækst i de seneste Tider. Et andet Fænomen, der dog kun indirekte skyldes ældre, hævede Kystdannelser, er meget almindeligt langs Oddens Vestside, nemlig de saakaldte Stensletter, flade eller svagt bølgede Sletter, der ude fra Kysten strækker sig kileformet ind mellem de højere liggende Klitter, og som bestaa af smaastenet Strandsand dækket af et Lag Strandsten. Medens Materialet i Stenstøtterne saaledes er en Havstokdannelse, er deres Fremkomst og nuværende Udseende for største Delen en Folge af Vinderosionen*). Efter Paalandsstorm og Hejvande, hvorved Havet er naaet ind til Strandklinten og liar vadsket den ren for nedskredne Masser, ses i Al- mindelighed følgende Profil: øverst Flyvesand, Klitter, af afvekslende Højde, derunder et Lag Marterv, af Flyvesand stærkt sammenpresset Torv, der flere Steder hviler paa Ferskvandslag. og derunder i Reglen lagdelt Strandsand med underordnede Lag af Strandsten. Lagene med Strandsten ere som oftest horizontale, men kunne undertiden falde indtil 15° mod N. eller NO. Ved Havets Angreb paa Kysten undergraves Klinten, de ovre Partier styrte ned, og Klitterne komme til at vende en næsten lodret, vegetationsløs Side ud mod Vest. Paa de saaledes fremkomne svage Punkter arbejder Vinden sig ind, udhuler Klitten, og efterhaanden blæses alt Sandet bort, baade det oprindelige Flyvesand og den øverste Del af Strandsandet. Hvor der under Flyvesandet findes Martorv, stanses Ero- sionen gærne helt eller for en Tid af denne. Hvor Martørven mangler, eller hvor Vinden efterhaanden ogsaa faar Bugt med den, blæses Strand- sandet bort indtil et af de storre Lag af Strandsten er naaet. De flade elliptiske Sten ville da, efterhaanden som Sandet mellem dem føres bort, samles til et tæt, beskyttende Lag over det dybere liggende Sand. De paa Stensletterne liggende Sten vise meget ofte Spor af Flyvesandets Indvirkning: de ere hyppigt blanktpolerede, stærkt slidte og kunne have den for sandslidte Sten karakteristiske, kantede Form. Disse Stensletter, der ere bedst udviklede langs Vestkysten mellem Raabjerg og Gammel *) N. v. Juel: Bidrag til Bemærkninger om de forskjellige Foriystelsesperiodei'. Overfladen af Jyllands nordligste Odde har undergaaet. Naturhist. Tidsskr. IL Kjøbenhavn 1838-39. S. 74. Japetus Steenstrup: Om Martørven i det nordlige Jylland. Naturhist. Tidsskr. II. Kjøbenhavn 1838-39. S. 512.