Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— 21 — Dopperne kunne have en Bredde af godt 100 M., men ere i Reg- len smallere, og smallest i den nordlige Del. Mod Syd, hvor Rimmerne brede sig vifteformigt ud, vokser Doppernes Bredde ; i de tilsyneladende meget brede Dopper findes dog i Reglen en eller to lave Simmer, der i Tidens Lob ere bl evne dækkede af den hurtigt voksende Sphagnum tør v. Dybden af Torven i Dopperne er sjælden over 2 M., mindst mod Nord hen imod Lyngshede. Undtagelsesvis, f. Eks. i de saakaldte Jenned Gunner Syd for Jenned, kan Tørvedybden stige til 3—4 M. Bund- laget er gærne sandet, tørveagtigt Dynd, derover findes i Reglen et Lag Kærmosetørv med Gren© og mindre Stammer af Birk, Bævreasp, Pil, Pors og undertiden Eg, og øverst en løs og omtrent frisk Masse af Sphagnum og Halvgræsser, hvilket øverste Lag stadig’ vokser i Tykkelse, hvor Dopperne ikke ere udgrøftede og afvandede. Gennem hele Tørve- massen findes Sand enten jævnt fordelt, saa at det i Reglen undgaai Op- mærksomheden, eller samlet i tynde Lag, Vidnesbyrd om den ringe, men stadige Sandflugt, hvorved Rimmerne vokse i Højde. Det ubetydelige Fald i dette Terrain og de mellem Dopperne liggende Sandrygge bidrage selv- følgeligt til at samle og opstemme Vandet, hvorved Tørvens Overgang fra Skovtorv og Kærtørv til Mostorv er let forklarlig. Flere Steder, hvor Vandet har haft lettere Afløb, indeholder dog ogsaa den øvre Tørvemasse talrige Grene og Smaastammer, og i den senere Tid, efter at store Ud- grøftningsarbejder ere, foretagne, vandrer endog- Rimmernes Vegetation, Pors, Pil, Lyng. Birk etc. ud over Dopperne. I Klitterne ved Skiveren og derfra mod NØ. til henimod Gammel Skagen ses paa talrige Stedør den bekendte M ar torv som et sort Baand, der danner Grænsen mellem Strandsandet og det derover liggende Flyve- sand. Marterven optræder ikke som et kontinuerligt Lag, men er afbrudt paa mange Steder, dels ved de af Vinden udhulede Lavninger, hvis Bund dannedes af de tidligere omtalte Stensletter, dels ved at den selv flere Steder tynder ud og helt forsvinder eller kun er repræsenteret ved et ubetydeligt muldet Lag. Martørvens Mægtighed, der varierer en Del, overstiger sjælden 1,3 M. Undtagelsosvis kan den være temmelig konstant paa længere Strækninger, saaledes f. Eks. paa et Sted mellem Studeli Rende og Kannesteder, som Fig. 8 viser. Paa Afbildningen ses Martør- ven, der her ligger 11—12 M. o, H., som et sort, horizontalt Lag, dækket af et lige saa mægtigt Lag Flyvesand; store Blokke af den haarde, faste Martorv ere styrtede ned og ligge dels i Sandet paa Skrænten dels nede paa Stranden, hvor de bearbejdes af Havet, rulles, og som Rullesten enten indlejres i Havstokdamielserne, eller af Strøm og Bølger føres mod NØ. langs Kysten, ja endogsaa omkring Grenen og ned paa Landets Østkyst ved Skagen, et Bevis paa denne Torvemasses Fasthed.