Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

22 — Martørven er i Følge sit Indhold af Planterester almindelig Moseterv, der senere ved Flyvesandets Ophobning oven paa er bleven komprimeret til en sort, haard, undertiden Brunkul-lignende Masse. Dens Udbredelse i denne Egn lader sig vanskelig bedømme paa Grund af det mægtige Lag Flyvesand, hvoraf den dækkes, dog synes der i alt Fald mellem Raabjerg Stene og Engelsk Mile at være en vis Regelmæssighed i dens Optræden, idet den ofte, hvad ogsaa Befolkningen er blevet op- mærksom paa, findes i smalle Streg, de saakaldte Lier, fra Vest til Øst. Imellem disse Strog, der rimeligvis for en Del ere gamle Dopper, skulde man vente at finde Rimmer, livad der imidlertid paa Grund af Flyvesan- det ikke lader sig gøre. Derimod finder man ret ofte paa disse Steder Stensletter eller af Vinden udhulede Lavninger, i hvis Sider man ser Martervlaget stikke frem. Som allerede tidligere berørt er maaske endog Stenslettens Beliggenhed knyttet til disse Steder, de tidligere Rimmer, hvor Martorvlaget manglede eller var saa tyndt, at det ikke kunde gøre Modstand mod Vinderosionen. Paa andre Punkter, f. Eks. det i Fig. 8 afbildede Sted, synes Profilet i Klinten ikke at kunne betragtes som Tversnittet af en Doppe; denne maatte da have været ualmindelig bred og flad. Snarere er noget af Tørven dannet i store flade Bassiner. Martervens Sammensætning er allerede af Japetus Steenstrup*) blevet udførlig undersøgt og beskrevet, det følgende er væsentlig et Ud- drag af hans Arbejde. Martørven er for en stor Del, og som oftest i sin överste Del, Sphagnumterv; de nedre Lag minde snarere om Sumptørv og indeholde en Mængde Aftryk af Kæmpeplanter samt Blade og Grene af Pors, Bølle, Pil, Bævreasp og undertiden Eg. I det nordlige Parti er Højmosetørven den fremherskende, mod Syd, hvor Martørvens Alægtiglied ogsaa som Regel er størst, er den grenfyldte Sumptørv almindelig og danner Mostervens nederste Parti. Undertiden kan dette nederste Lag endog faa fuldstændig Karakter af Skovmosetørv, dannet næsten udeluk- kende af Bævreaspen Stammer, Grene og Blade. Der er saaledes baade hvad Beliggenhed og Indhold angaar stor Overensstemmelse mellem Martorven og de NV. fur Frederikshavn liggende Tørvedopper, og rimeligvis repræsenterer en stor Del af Martørven gamle, af Flyvesandet dækkede Dopper. Sand findes ofte i Mængde i Martørven, hyppigt i den øverste Sphagnum torv, dels jævnt fordelt, dels som Lag, der dog sjældent ere af større Mægtighed eller Udstrækning. Paa flere Steder kan det se ud, som om der i Klinten fandtes to Lag Martorv, men ved nærmere Undersøgelse •) Japetus Steenstrup: Om Martørven i det nordligste Jylland. Naturhistorisk Tidsskr. II. Kjøbenhavn 1838—39.