Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

Forfatter: Jens Brüel

År: 1900

Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag

Sted: Aalborg

Sider: 61

UDK: 551.3

Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.

Med tre Kort og talrige Billeder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
— 23 — vil det vise sig, at det øverste Lag ikke er virkelig Tørv, men sandfyldt tørveagtig Humus. Martørvens Underlag er paa de fleste Steder Strandsand, dog undertiden ogsaa Ferskvandslag. Saaledes traf Japetus Steenstrup ved Spirbakke Mile et Martørvlag, der i sit nederste Parti er graaligt af indblandet Kalk, og hvori han fandt Lag af Paludina impura. Ogsaa andre Steder underlejres Marterven af Ferskvandskalk, saaledes NO. for Studeli Rende (Fig. 8). Forekomsten af Ferskvandskalk synes at vise, at en Del af Martørven maa være dannet i større Vandsamlinger og ikke i Fig. 9. Martørv Bakker. Tilhører Danmarks geologiske Undersøgelser. Dopper. Herpaa tyder ogsaa Indholdet af Ferskvandssnegle og -Muslinger; saaledes findes ved Hjortebakke (36 F.) oppe under Flyvesandet og 2—3 M. højere end den ved Siden af liggende Stenslette et omtrent 1,3 M. mægtigt Tørvelag, i hvis Midte ses et tyndt dyndet Lag fyldt med Skal- ler af Ferskvandsmollusker. CancL mag. H. Lynge har blandt disse bestemt følgende: Bythinia tentaculata L., Valvata piscindlis Miill., Planorbis umbilicatus Miill., Sphaerium corneum L., Pisidium sp. Som nævnt hviler Martørven i Reglen paa Strandsand og ligger altsaa betydelig højere end Stenstøtterne, men er ligesom disse gennem- gaaende højest i det sydvestlige Parti og falder nogenlunde jævnt mod