Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850
Forfatter: Jens Brüel
År: 1900
Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag
Sted: Aalborg
Sider: 61
UDK: 551.3
Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.
Med tre Kort og talrige Billeder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 24 —
NO. udad mod Gammel Skagen. Ved Skiveren er saaledes Martorvens
Underflade 12—13 M. o. H., ved Raabjerg Hvarre c. 12 M., tæt Syd for
Raabjerg Stene 12,8 M., ved Studeli Rende 13n M., NØ. for Studeli Mile
(Fig. 9) 11—12 M.. ved Kannesteder 10,3 M., ved Hjortebakke 7,5 M.r
ved Engelsk Mile 6,5 M., ved Spirbakke Mile 4,7 M. o. H., og videre ud
mod Skagen endnu lavere, men stadig 2—3 M. eller mere over Stenslettene.
Som tidligere nævnt er der paa Strandsandet under Martorven
fundet Elinteredskaber fra Stenalderen; i selve Martorven kendes ingen
saadanne, derimod findes ret jævnligt Bronzesager deri, hvad der allerede
omtales af C. Pin g el*), og hvorved Alderen for en Del af MartOrven
angives. Men selvfølgelig er ikke Martørven lige gammel, de nedre Lag
i den mellem Skiveren og Kannesteder og 10—12 M. o. H. liggende Mar-
tørv maa være langt ældre end Martørven, der hviler paa det forholdsvis
unge Saltvands-Alluvium ude ved Gammel Skagen. Kun Dannelsen af det
øverste, sandfyldte Sphagnumlag og Tørvedannelsens derpaa følgende Af-
slutning maa paa hele Strækningen være sket paa samme Tidspunkt,
nemlig da den store Sandflugt begyndte.
Ogsaa andre Steder træffes paa Martørv, f. Eks. i Klinten mellem
Lønstrup og Løkken ved Martørvbakker (Fig. 9) og ved ISorre Lyngby.
IL Del.
De enkelte Sognes Beskrivelse.
Skagen, Raabjerg og Tværsted Sogne ere meget udførligt be-
skrevne af Peter Gaardbo i Fortidsminder fra Vendsyssel 1893, Aarhus,
og da man kan forudsætte, at hvad han har skrevet er læst overalt i de
paagældende Egne, hvor lian var barnefødt og har opholdt sig hele sit
Liv, vil jeg ikke opholde mig nærmere ved de paagældende Sogne, men
kun fremhæve, hvad jeg har fundet, af Oplysninger i Klitternes Forhistorie,
som ikke er omtalt af P. Gaardbo.
Uagtet man ikke kan fæste synderlig Lid til de gamle Kort af
Resen fr;\ 1677, og Pontoppidans Atlas 1763, saa kan man dog ved Sam-
menligning mellem disse Kort indbyrdes og Generalstabens Kort, sammen-
holdt med de kendte Oplysninger fra ældre Tider, danne sig et nogen-
*) C. Pingel: Om Diluviet og Alluviet i det nordlige Jylland. Tidsskr. for Natur-
vidensk. V. Kjøbenhavn 1828. S. 139.