Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

Forfatter: Jens Brüel

År: 1900

Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag

Sted: Aalborg

Sider: 61

UDK: 551.3

Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.

Med tre Kort og talrige Billeder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
— 27 — venes Aftagelse blev denne Lampe for kostbar at underholde med Træ og Brænde, og 1650 blev der bygget et Fyrtaarn, hvor der blev fyret med Kul.“ Det er troligt at denne lille Skov ved Raabjerg er blevet odelagt ved, at den har maattet levere en stor Del Ved til Fyret. I Aaret 1546 ved man med temmelig stor Bestemthed, at der ikke fandtes Sandflugt af nogen Betydning ind imod Skagens Vesterby. Herudfor laa en stor Sø, som kaldtes Hofsio, og som rimelig- vis har opfanget Sandet i mange Aar, da den har været meget dyb. Ifølge Kaucelliregistranter af 1546 ses det, at Skagens Borgere fik Ejen- domsret til deres By, fri Græsgang og Uddrift paa Hofsio Gaard og Grund med al dets Tilligende, med undtagen de Enge, som nu ligger under Toldergaardeu, som Niels Ifversen, ibd. Som det fremgaar heraf, var der Marsk og Enge helt ned imod Kirken, rimeligvis der, hvor nu Damsted Klit ligger. Det var sikkert først, da Beboerne saa deres Kirke truet, at de for Alvor begyndte at tænke paa ekstra Foranstaltninger for at frelse deres By. Der blev foreslaaet at der skulde sættes et Plankeværk om- kring Byen, dette skulde saa ligesom en Sneskærm opfange Sandet, dette vilde jo blive en hel ny og ukendt Maade at hindre Sandflugten paa. Der blev skrevet meget frem og tilbage om dette Plankeværk, som skulde koste 3000 Rdl., det var til Enkeltheder bestemt, hvor det skulde sættes, hvor tykke og høje de enkelte Planker skulde være, hvorledes Arbejdet skulde udfores, og hvordan Pengene skulde komme ind. Regeringen havde Betænkeligheder, henvendte sig til Sandflugtkommissær Viberg, der ikke var stemt for Planen men skrev til Regeringen 1794, at han indstillede: „at det Plankeværk, som skulde koste 3000 Rdl. og tjene til at beskytte Byen, ikke nyttede; men foreslog' i dets Sted at udsaa 500 Tdr. Vipper, samt Hullerne tilplantede, hvorved Byen sikkert kunde reddes. Dette Arbejde vilde koste 10 Dages Arbejde for en Kone og en Dreng af de 150 Familier i Højen og Skagen. Der anlægges Klitter paa 100 Alens Bredde.“ Dermed faldt Plankeværket til Jorden, og det var vel ogsaa tvivlsomt, om et saadant 2 Alen højt Plankeværk kunde reddet Byen. Det viste sig jo ogsaa, at Byens Huse i alt Fald blev reddet for Sand- flugt, selv om det jo nok kunde ønskes, at Klitten ikke havde naaet slet saa langt ind mod Byen, som Tilfældet blev. Denne „Anlæggelse af Klit- ter" i 100 Alens Bredde bestod rimeligvis i at samle Sandet i Klitter. Man kan deraf slutte, at Sandet liar ligget udbredt som en jævn Flade over det hele, og heri er saa plantet Klittag i Bælter paa 100 Alens Bredde, er Klittaget saa kommet i Vækst, er der atter plantet overpaa,