Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

— 28 — og saaledes er efterhaanden de Klitter dannede, som omgive Skagens By mod Nord,, hvoraf den, der ligger lige bag Byen, netop har denne Bredde. 1795 nedsattes en Kommissionsforretning til at undersøge For- holdene ved Skagen. Denne kom til det Resultat, „at Klitterne i Nær- heden af Højen og vesten for samme vare godt tilgroede og bevoksede med Klittag, fordi Beboerne i nogle Aar havde fredet samme. Dog fand- tes der et Gab, Knob-Gabet kaldet, kommende lige fra Havet og som har formeret store Sandmiler, som kan gere stor Skade og true med at øde- lægge Skagens Mark. Dette Gab ber lukkes med et Gærde af Fyrre- Træer og Brædder paa Alens Længde.“ Som det ses, var allerede "den Gang Opmærksomheden henledt paa et saadant enkelt Gab i Klitrækken mod Havet ■ der den Gang men- tes at kunne „formere Sandmiler44. Ved Dannelsen af de store Stensletter, som forhen ere nævnte som saa almindelige i Omegnen af Skagen, omtales ogsaa disse Gab som Aarsagen til at disse Stensletter ere fremkomne, idet Vinden her har blæst Sandet bort med stor Kraft lige ned til Stenen, netop fordi den med stor Styrke blev presset igennem et saa- dant Gab. Om Klittens Tilstand 1828 skriver Brink Seidelin: „Fra Ruinerne af Skagens gamle Kirke til Raabjerg Sogn er en sammenhængende Strækning af 3000 Tdr. Land aldeles aabne Sandmiler, hvoraf ingen endnu har kunnet ladet sig beplante, belagt med 36 store Sandmiler, af hvilke de største have Navne efter de nedenfor liggende Huse. Et Areal af Skagens Sogn er beplantet, og af disse ere som de betydeligste at mærke: Tornbakken, Vesten for Transtederne 77 Td. Ld., Klædebakken ved den nordre Strand, stedende op imod Raabjerg Strand af samme Størrelse, G-raaris paa Vejen fra Skagen til Højen 428 Td. Ld., Nordstens Klit fra Højen langs Stranden 620 Td. Ld.“ Den G-ang var altsaa Klitten ved Skagen, mellem Skagen og Højen og Vest for Højen beplantede,, mærkeligt nok betegner Brink Seidelin flere Steder de af ham benævnte Klitter som Rimmer, uagtet kun Eng- klitten liar Karakter af en egentlig Rimme, heller ikke Beboerne i Ska- gens Sogn har givet nogle af deres Klitter Navnet af Rimmer, hvilket ellers er meget almindeligt i andre Klitegne, hvor Klitterne have en smal langagtig Form, og ligge i Retning af den herskende Vindretning. For- resten synes Klitterne ved Skagen ikke rigtig at vilde passe ind i de Love, Klitterne ellers ere underkastede. Dr. K. J. Stenstrup, som særlig har givet sig af med Klitterne, skriver saaledes i Meddelelser for „Dansk geologisk Forening om Klitternes Vandring 1894“ Side 10. efter at have erholdt Underretning om Vindens Styrke og Retning fra metereolgisk Institut. „Heraf fremgaar det, at de vestlige Storme ved Horns Rev ere-