Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

29 de fremherskende, hvad der godt forklarer, at Klittens Retning ved Blaa- vandshug er V.-Ø. Ved Hanstholm kommer de fleste Storme fra N-—V., hvilket ogsaa passer med Klittens Retning der. Ved Skagen derimod synes Forholdet ikke at passe slet saa godt, thi ogsaa lier komme de fleste Storme fra N.—V., medens Klitternes Retning som nævnt, gaa i V.—O-, eller endog i O.—N.; dog ses det at, S. og S.V. Storme ere her mere fremtrædende end ved Hanstholm, hvad der vel kan have bidraget til, at Klitterne have den angivne Retning. 1‘ I intet andet Sogn have Klitterne givet Anledning til saadan Forstyrrelse og Omvæltning som i Skagens Landsogn, Byen, Kandeste- derne er saaledes flyttet 3 Gange formedelst Sandflugt, først laa den, hvor den nu ligger, umiddelbart ved Havet, saa flyttedes den længere ind. i Landet, blev saa atter fortrængt af en Klit, og flyttedes saa igen til- bage til den Plads, hvor den nu ligger, med Klitter klods op ad Husene. R aa bjerg Sogn. I Felge Pontoppidans Atlas tilintetgjordes Raabjerg Sogn af Flyvesand omkring Aaret 1670. Der findes Klitter overalt i Sognet, kun en Strækning fra Kirken til Kattegattet er fri for Sand; der hvor Byerne Lodskovad og Bunken ligge. Det er sikkert Piæstegaaidsseen og Troldkær, der have opfanget Sandet. I 1793 var Troldkær i alt Fald endnu en Sø, selv om den kun var lille, ikke større end den nuværende Præstegaardssø, men i 1677 var det en stor Sø, i det mellemliggende Tidsrum er Søen blevet opfyldt af Sand, og danner altsaa nu det saa- kaldte Troldkær. Baade Nord og Syd for Kæret ligge de store Klitter Lodskovad Mile og ' Mølklit. Fra Troldkær førte den saakaldte Russe- hulsrende ud til Kattegat, og har, hvor lille og ubetydelig den end har været og forøvrigt endnu er, dog formaaet at beskytte de Øst for den liggende Strækninger for Sandflugt. Af de gamle Præsteindberetninger (Vendelbo Stifts Historie) faar man et ganske godt Billede af Tilstanden i gammel Tid. Der skrives saaledes 1571 af: Hr. Hans i Raabjerg Sogn. „Er hans Præstegaardsjord fordærvet af Sand paa nær 8 Td. Rug- sæd, og 1625: Claus Nielsen, Præst til Raabjerg Sogn, næst ved Skagen, kan saa til Præstegaarden: Vinterrug 5 Tdr., Byg 3 Tdr., Havre 5 Tdi. Intet Vaarrug, Blanding eller anden \aarsæd; thi Agerjorden er linge og for en stor Del af Sandflugt fordærvet, saavel som og det ganske Sogn. Hø Avl kan vel være 50 Læs. Er kun en eneste By ved Navn Raabjerg i det hele Sogn, udi hvilken er 9 Mand som tiender Korn, hvis Huse og Agre Jord aarligen