Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Opdragelsens Historie i Leksikonstil. Nordisk Konversationsleksikon. 1875. 1889. Opdragelse i særlig Betydning kaldes den myndige, i Kraft og Erfaring overlegne Slægts bevidste Indvirkning paa den umyndige i dennes uudviklede, men Muligheden af en legemlig og aandelig Udvikling indesluttende Tilstand, med Virkeliggørelsen af dens, menneskelige Opgave for Øje. Som en Side af Menneskeslægtens Kulturliv har O. haft sin Historie, gennem hvilken den fra den blotte udrøftede Virkning af et Over- og Underordnelsesforhold har udviklet sig praktisk til en Kunst, der metodisk søger sine Midler i Overensstemmelse med sit Maal og særlig virker gennem Opdragelsesanstalter og Skoler, teoretisk til en Videnskab, Pædagogikken, der ud fra en filosofisk og psykologisk Forstås else af Menneskelivet og dets Udviklingstrin begrunder O.s Væsen, dens Udgangspunkt, Formaal og Fremgangsmaade. O.s historiske Hovedformer ere i Oldtiden den asiatisk-østerlandske og den europæiskvesterlandske, udsprangne og begrænsede af den ved Folkets Anlæg Og Historie og Landets Natur fremkaldte H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger II. 1