Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

 OPDRAGELSENS HISTORIE. Nationalejendommelighed, senere den kristelige med den dogmatisk religiøse Livsanskuelse og den humane med Menneskenaturens frie Udvikling til Grundtanke. Kinesernes mekaniske Livsprincip gør ogsaa Samfundslivet og Opdragelsen mekaniske: Kejseren sine Under-saatters ubetingede Hersker og Formynder, Faderen sine Børns, Stokken Tugtemidlet fra øverst til nederst, Statseksaminer strængt gennemførte, Formaalet praktisk Forstandighed og ydre Kunstfærdighed og Lovmæssighed, Metoden mekanisk Eftergøren — dette er O.s Grundpræg. Undervisningsvæsenet organiseredes af Kejserne i det 24de og 23de Aarh. f. Kr.; senere bleve Kung-futses Bøger, de fem King, Grundlag for O. og Undervisning. Indernes panteistiske Personliggøren af Livskræfterne hindrer al Sans for det historiske Liv; den fantastisk drømmende Længsel efter det jordiske Livs Forsvinden i det guddommelige fører Tanken bort fra det virkelige Liv. Brahmanerne ere blandt de fire Kaster Indehavere af al højere Viden; Lærerens, den aandelige Faders, Forhold til Barnet stilles over den naturlige Faders; til det 37te Aar arbejdes der paa Kundskabserhvervelse. „Kineseren opdrager sin Søn til det praktiske Liv, Inderen sin til det ideelle, hin til Jorden, denne tal Himlen, hin til at komme frem i Verden, denne til at komme ud af Verden, hin til Borger, denne til Præst, hin til at virke, denne til at vide; hin lærer ham Statsloven, denne Guddommens Væsen, hin fører ham ind i Verden, denne ind i sig selv; hin lærer ham at erhverve og nyde, denne at tigge og forsage“ (Wuttke). Persernes dualistiske Religion med Fjendskabet mellem Ormuzd og Ahriman, Lyset og Mørket, og Menneskets Delagtighed i denne Kamp gør enhver Perser kaldet til at være Stridsmand paa Lysets Side