Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

OPDRAGELSENS HISTOBIE. 3 og udvikler den historiske Sans for Bedrift; O. med sin mandige Tugt fra det 5te til det 20de Aar og sin øvelse i Ridning, Bueskydning og Jagt faar Sanddruhed, Retfærdighed, Mod, „Wehrhaftigkeit und Wahrhaftigkeit“ (Blecke), til FormaaL Af de kongelige Børns fire Op-di agere skal den ene være den viseste Mand, den anden den retfærdigste, den tredje den betænksomste, den fjerde den modigste. Ægypterne sammenfatte de loregaaende i sig; de have praktiske Færdigheder som Kineserne, en fantastisk Cruderigdom som Inderne, et godt og et ondt Princip og historisk Sans som Perserne; med deres Land som „Nilens Gave", deres Dyre-dyrkelse, Kastevæsen og Omsorg for de døde Legemers Bevarelse i Dødebyerne erhverve de sig tidlig astronomiske og matematiske Kundskaber, mekaniske og tekniske Færdigheder, som meddeles, navnlig Matematik og Skrivekyndighed, gennem O., tillige med Gymnastik og Tonekunst, under stræng Tugt. Hos Grækerne gættes den ægyptiske Sfinkses Gaade. Deres Guder ere menneskelige Mønsterskikkelser, ikke som Ægypternes Dyr og Menneske, ikke som Persernes dualistisk delte, ikke som Indernes med Guddomskraften betegnet ved blotte fysiske Attributter, f. Eks. Almagt og Visdom ved Mængden af Arme og Øjne, men ved det aandelige Udtryk, i deres ungdommelige Skønhed Sindbilleder paa Grækernes Menneskeideal, som det fremtræder i „Achilleus, den poetiske Yngling, ved Begyndelsen, og Alexander, den historiske Yngling, ved Slutningen af den græske Nationalhistorie“. De ioniske Grækere ere Oldtidens Kunsttolk, Elastikkens og Poesiens Klassikere, med Kunstværkets Idé til Livets Grundidé: Tilværelsen opfattet som et Skønhedshele, Kosmos; Staten som Harmoni mellem Samfund og Individ (Perikles) og som Sædelig- 1*