Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

4 OPDRAGELSENS HISTORIE. hedens Fuldbyrder; Moralen som en Skønhedsmoral (dens højeste Begreb xaiomyadla) med det aandelige og det legemlige i umiddelbar Harmoni; Filosofien bunden af den digteriske Forestilling (Platon); O. grundlagt paa Legemets og Sjælens ligevægtige Udvikling ved Gymnastik og Musik d. v. s. aandelige Sysler. O. laa i Forældrenes Haand, Faderen havde Retten over det nyfødte Barns Liv. Fra det 7de Aar kom Drengen, fulgt af sin Pædagog, en Slave til at vaage over ham, i Skole hos en Grammatiskes, der lærte ham Læsning, Skrivning og Regning, senere episke Digte (Homer) og didaktisk og lyrisk Poesi sammen med Undervisning i Musik, som man tillagde etisk Betydning for Sjælens Ligevægt. Lærere i Gymnastik vare Pædotriber og Gymnaster, der underviste i Gymnasier og paa Palæstraer, som stod under Statens Varetægt. Med det 16de Aa.r endte Undervisningen i Regelen og fulgtes af et toaarigt Kursus i Gymnasierne. Al Undervisning var privat. Ved de store Fester og Optog, navnlig Panatenæerfesten, vistes dens Frugter. Hos de doriske Grækere gjorde Statsideens Overherredømme Staten til O.s Enehersker, Uddannelsen af disciplinerede, Loven ubetinget adlydende Fædrelandsforsvarere til dens udelukkende Formaal. I Sparta varede Statsopdragelsen fra det 7de til det 30te Aar. Nødtørftig Føde, Klædning og Leje, strænge legemlige Straffe, daglig Øvelse i Springen, Løben, Bryden, Diskos- og Lansekastning, Legemsøvelser med voksende krigersk Præg, Undervisning i stræng og simpel Musik til Udvikling af Manddom og Selvbeherskelse og i Orkestik, Dans, med. Æmner fra Kriger- og Gudelivet, Tilladelighed af Tyveri som Listighedsprøve med haard Straf for Opdagelsen, for Ynglinger Spejderfærd, udøvet om Vinteren enkeltvis blandt Heloterne, fra det 20de til det 30te Aar