Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

 HEINRICH PESTALOZZI. den „ene og udelelige“, af lutter ligeberettigede Landsdele sammensatte Republik, der overtog de hidtil selvstændige Kantoners Statsejendom. I den ny Forfatning erklæredes Oplysningen for „det ene af den offentlige Velfærds to Grundlag“, og „Menneskeslægtens moralske Forædling“ gjordes til Borgernes Opgave. Med de nye Statsformer var ikke alt gjort. „Det store Flertal af Befolkningen er hverken glad eller begejstret over Trældommens Afskaffelse og den politiske Ligheds og Friheds Indførelse,“ sagde Ministeren for Kunst og Videnskab, en energisk Talsmand for den nj Ordning; „Befolkningen staar ligegyldig eller endog uvillig stemt, fordi den ikke forstaar Betydningen af den Gave, den har faaet. Men naar Tanken om dens Betydning først en Gang er trængt ind i Folket, vil det betragte den som sit kosteligste Klenodje og hellere sætte Liv og Blod i Vove end give Slip paa en Tøddel af sin Frihed.“ Først og fremmest trængtes der til en Omordning af Skolevæsenet. Af ca. 350 Skoler paa Landet havde knap 130 særlige Skolestuer, og fandtes de, var de smaa, lave, mørke Rum, hvor Børnene var anbragte hulter til bulter, i en kvælende Stank, en Luft saa fugtig af Uddunstninger, at Vandet løb ned ad Vægge og Møbler, medens Børnene læste højt i Munden paa hverandre, hver paa. sin Lektie og i sin Bog, uden Plan eller Ledelse. Eller ogsaa gaves Undervisningen i Lærerens Vaaningsstue, hvor hans Familie samtidig opholdt sig og Naboerne kom i Besøg med deres Haand-arbejde for den gode Varmes Skyld. Paa sine Stedei maatte Skolen flakke fra Hus til Hus og skifte Lokale 10 — 12 Gange om Vinteren — om Sommeren lod Folk i Reglen slet ikke deres Børn søge Skole. Bestemt