Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

OPDRAGELSENS HISTORIE. 13 opdragende Undervisning. Landsbynovellen „Lienhard u. Gertrud“ og Metodeafhandlingen „Wie Gertrud ihre Kinder lehrt“ gengive fyldigst hans Tanker om O. og Undervisning. I hans Opdragelsesanstalter i Burgdorf og Yverdon samledes Skolemænd fra de forskelligste Lande, og den stærke Bevægelse i dette Aarh. for Folkeskolevæsenet i Europa nord for Alperne er Frugten af hans Virksomhed. Filosoffen Fichte udkaster i sine „Reden an die deutsche Nation“, støttet til Pestalozzi og ligesom Rousseau udrivende Barnet af den nedarvede Samfund, Planen til en alle omfattende national Statsopdragelse. Tyskeren Fröbel med sin Sysselsættelse af den tidlige Barndoms Virksomhedsdrift har ført Pestalozzis Tanker ind paa et nyt Omraade ved sine Børnehaver. Desuden spiller den ogsaa til Pestalozzi støttede, Undervisningen koncentrerende og psykologisk begründende Hefbartske Skole en Rolle i det tyske Skolevæsen. Herbart („Allgem. Pädagogik“) inddeler O. i Regering, Tugt og Undervisning og grundlægger den paa Uddannelsen af Elementerne i alt Sjæleliv, Forestillingerne. I England indføres omtr. Aar 1800 den systematisk trindelte, mekaniskeindbyrdesUndervisning mellem Skolebørnene af Lancaster og Bell og optages en Tid lang i de nordeuropæiske Folkeskoler ved Undervisningen i Elementerne. 1870 faar England sin første almindelige Skolelov og obligatorisk Skoleundervisning, dog ikke for Religionsundervisningens Vedkommende. I Frankrig er, særlig ved Love af 1880, Undervisningen gjort obligatorisk, gratis og konfessionslos. I de forenede Stater har Hor. Mann med Pestalozzi i Ryggen været Skolevæsnets Reformator. I Danmark er den Grundtvigske Folkeoplysningsbevægelse fra Midten af dette Aarh. et fjærnere Skud af den Rousseau-Pesta-