Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

pestalozzt: „et schweizerblad“. 261 Spring og for den fyrige Gangers Drømme og for Lysten til Havre, hvormed de fornemme Dyr i dens Stald nære sig; det vilde være godt for ham, om han saa og mærkede, at alt Jordens Kvæg opdrager sine Unger til deres Næring, og lærte ogsaa at gøre dette ■og opdrage sine Børn til deres.“ I saadanne Tanker og Billeder viser paa én Gang Pestalozzis Storhed og Begrænsning sig, Storheden i at knytte Opdragelsen fast til Virkeligheden, Begrænsningen i, at denne Virkelighed dog med alt det bliver et Stands- og Kasteliv, og at det hele patriarkalske Husliv, hans Betragtning hviler paa, allerede i hans Dage tilhørte en svunden Tid. Naar Rousseau vilde springe saa langt tilbage, at han naaede en Tidsalder forud for al Historie, saa vil Pestalozzi med hele sin Følelses Styrke holde paa en enkelt historisk Udviklingsform og puste nyt Liv i dens visnede Lemmer. Men samtidig skyde uforgængelige Tanker frem i ham; mens han er Traditionens Talsmand, saa skifte dog i det samme hans Planer Skikkelse, og Fremskridtsvingerne vokse ud, saa at han staar paa en dobbelt Tidsalders Jordbund; ud af det patriarkalske Samfundsliv, han hævder, hæver Fordringen sig om alles Ligeberettigelse, ud af Tanken om det praktiske Livs enfoldige Overlevering hæver Kravet paa Oplysning for alle sig. „Et Schweizerblad“ er udgivet mange Aar, før Pestalozzi optraadte som Skolemester; der findes intet deri om den Metode for Elementarundervisningen, der senere skaffede ham europæisk Berømmelse; men alligevel indeslutter Bladet det væsentlige af ham, hans Personlighed; ti var han ingen stræng Tænker, og var han ingen stærk Handlingens Mand, én stor Tanke